Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Folk går stadig i biografen: Downtown Abbey, Daniel Rye og Jagtsæsonen var årets topsællerter i Aabenraa

Kinorama-ejer Per Matthiesen er godt tilfreds med billetsalget i hans to biografer i Aabenraa og Sønderborg i 2019. Julen bliver også stor for de to biografer, hvor der allerede er solgt 1500 billetter i forsalg alene i Sønderborg til premierefilmene Frost 2 og Star Wars: The Rise of the Skywalker. Foto: Timo Battefeld
Ejer af Kinorama i Aabenraa og Sønderborg, Per Matthiesen, er mere end tilfreds med det antal billetter, der er solgt i de to biografer i 2019. Den store topmoderne biograf i Borgen trækker folk til fra hele Sønderjylland, men det er ikke gået så meget ud over biografen i Aabenraa som frygtet.
Annonce

Aabenraa: Film skal ses i biografen.

Det slogan er gammelt og opfundet, inden streamingtjenesterne kom til. Men det holder åbenbart stadig, for Netflix, HBO og Apple TV+ har ikke holdt sønderjyderne væk fra biografen. Snarere tværtimod, for ejer af Kinorama i Aabenraa og Sønderborg, Per Matthiesen, kan kigge tilbage på 2019 med et smil på læben.

I Sønderborg blev der solgt 198.000 billetter i året, der gik, mens 47.000 gik i biografen i Aabenraa. Det antal er den lokale biografejer mere end tilfreds med.

- Jeg har været bange for, at vi ville miste mange kunder til Sønderborg, når vi nu byggede en stor topmoderne biograf der. Men der har kun været en meget lille nedgang i Aabenraa på 3000 færre solgte billetter i forhold til 2018. Til gengæld så trækker biografen i Sønderborg gæster fra hele Sønderjylland. De kører fra Kolding, Flensborg og vestfra til Sønderborg for at gå i biografen, forklarer Per Matthiesen.

Det er også tydeligt at se en forskel i de film, der hitter de to steder.

- I Aabenraa er det de modne film, som er med i Biografklub Danmark, som er de fem største film, mens det i Sønderborg er en superheltefilm, der er nummer et. Når det er den slags film, så kører folk til Sønderborg, fordi oplevelsen med lys og billede er større der, forklarer Per Matthiesen.

De største film

Aabenraa:

  1. Ser du månen, Daniel
  2. Jagtsæsonen
  3. Downton Abbey
  4. Green Book
  5. Dronningen

Sønderborg:

  1. Avengers Endgame
  2. Jagtsæsonen
  3. Ser du månen, Daniel
  4. Ternet Ninja
  5. Downton Abbey
Annonce

Store film i vente

Og året er ikke slut endnu, for to store film har premiere i julen - nemlig Frost 2 og den seneste Star Wars-film, og de har solgt 1500 billetter i forsalg alene i Sønderborg.

2020 bliver også et år med nogle store film på programmet, men om de to sønderjyske biografer kan nå samme billetsalg, er svært at spå om, mener Kinorama-ejeren.

- Vi har den nye Bond-film, som folk allerede er begyndt at ringe om, selvom den først har premiere til april. Den kommer til at sælge rigtig mange billetter. Det samme gør den nye Top Gun-film, som har premiere i juli, med Tom Cruise i hovedrollen, og han er jo ikke blevet en dag ældre, selvom det er 30 år siden, den første film kom. I slutningen af januar kommer Klovn 3, og det, vi har set af den, har været rigtig godt, men det er svært at sige, om 2020 bliver et lige så godt biografår, siger Per Matthiesen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce