Annonce
Ugeavisen Aabenraa

For første gang i Sønderjylland: Sunset Boulevard bliver del af fast-food klynge i Rødekro

26-årige Mikkel Nielsen bliver restaurantchef for den ny-åbnede Sunset Boulevard i Rødekro. pressefoto

Et års forbrug af burgere skaber kø, når Sunset Boulevard åbner i Rødekro den 13. december som kædens første restaurant i Sønderjylland. Den 26-årige restaurantchef glæder sig til at byde gæsterne indenfor.

Annonce

Rødekro: Stikker man en knappenål i et danmarkskort ved hver Sunset Boulevard-restaurant, vil der være et stort tomt område i hele Sønderjylland. Restaurantkæden har i flere år fået mange henvendelser fra sønderjyder, der gerne så en restaurant i lokalområdet, og nu får de deres ønske opfyldt.

Sunset Boulevard åbner således en ny restaurant torsdag, 13. december, på Kometvej 3 ved motorvejsafkørslen mod Rødekro.

På slaget 10.

- Der har længe været en efterspørgsel på en restaurant i Sønderjylland, som vi gerne har villet imødekomme. Vi har fundet den perfekte lokation lige ved motorvejen i et område, der allerede er kendt som et samlingssted for sultne trafikanter og lokale gæster. Vi har derfor store forventninger til den nye restaurant, fortæller Jens Broch, der er administrerende direktør i Sunset Boulevard.

Sunset Boulevard

Sunset Boulevard er en dansk restaurantkæde, der blev oprettet i Odense i 1996. Nu er der over 40 restauranter fordelt over hele Danmark og én på Færøerne. Rødekro bliver den 43. afdeling - den åbner torsdag, 13. december, kl. 10.

De første 43 gæster, der bestiller en stor menu, vinder et års forbrug af burgere.

Restaurantchef er 26-årige Mikkel Nielsen.

Annonce

Gratis burgere i et år

Den nye Sunset Boulevard bliver kædens restaurant nummer 43, hvilket markeres på åbningsdagen.

De første 43 gæster, der køber en stor menu, får nemlig et års forbrug af burgere - svarende til en gratis burger hver uge i et år.

Så Mikkel Nielsen, der er restaurantchef i den ny restaurant, forudser en travl åbningsdag.

- Jeg håber, at vores gæster tager godt imod vores mange åbningstilbud. Jeg glæder mig helt vildt til at vise vores restaurant frem. Vi åbner med en masse gode tilbud og nye produkter på menukortet. Vi glæder os til at tage imod gæsterne, og det er helt sikkert, at vi står klar til at servere et frisklavet måltid til dem alle, siger Mikkel Nielsen.

Den 26-årige restaurantchef kommer med fem års erfaring fra fast food-verden, og har i de seneste to måneder været i intens oplæring for at få rutinerne i Sunset Boulevard ind under huden.

Han er næsten i mål med ansættelsen af de cirka 50 unge, der sammen skal lange burgere, sandwicher og salater over disken.

- Fast food-branchen er lige mig, og jeg glæder mig til at komme i gang. Tiden flyver simpelthen bare af sted i det høje tempo sammen med en flok engagerede unge mennesker. Og vi er klar, for vi har alle været i træningslejr i restauranterne i Kolding, Fredericia og Nyborg, siger Mikkel Nielsen.

Annonce

Nyder at have travlt

På trods af restaurantchefens unge alder, er Jens Broch tryg ved at overlade roret i den nye, store restaurant til Mikkel Nielsen.

- Mikkel har erfaringen, energien og gåpåmodet til at gøre denne restaurant til et fantastisk spisested. Det er tydeligt, at han nyder at have travlt og er god til at tage sig af de mange medarbejdere. Vi glæder os til at se Mikkel og teamet brillere og for alvor udfordre det lokale madmarked, siger Jens Broch.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce