Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Fra jeans til modetøj: I 30 år har Hanne klædt os moderigtigt på

Den største udfordring for Hanne og New York i de 30 år, var eftervirkningerne af finanskrisen i 2008. Forude var nemlig gået nogle år, hvor omsætningen blev fordoblet og pludselig skulle Hanne og hendes far Verner finde ud af at indordne dem med en normal omsætning igen. Der var der, der er blevet slugt flest kameler for at få alt til at klappe igen. Foto: Mette Christine Schulz
Når tøjbutikken New York på fredag den 3. september fejrer sit 30 års jubilæum, er det også ejeren Hanne Bucka Mattesens jubilæum.

Aabenraa: Den 9. september 1991 klokken 5.01  slog den dengang 22-årige Hanne Bucka Mattesen dørene op til tøjbutikken New York på gågaden.

Efter fire år i tøjbranchen gav hendes far Verner Bucka hende et tilbud, hun ikke kunne sige nej til, og i dag 30 år efter er det stadig Hanne, som slår dørene op til butikken.

- De 30 år er gået stærkt. Jeg havde måske ikke lige tænkt, at jeg skulle være her i 30 år, men det har aldrig været kedeligt. Det er en spændende branche, som aldrig sover, men hele tiden flytter sig, fortæller hun.

Annonce

Og flytter sig gør Hanne også. At være en del af modebranchen i dag kræver, at man hele tiden er klar til at omstille sig.

Levi's skulle sige ja

Sådan var det ikke helt i 1991, da Verner Bucka blev irriteret på tøjmærkerne, som ville have, at deres tøj skulle ligge i en butik på gågaden og ikke i hans butik i Rugkobbelcentret. Han gik til datteren og spurgte, om hun ville lave en butik på gågaden, så de kunne beholde mærkerne.

Hun havde kun ét krav. Levi's skulle sige ja. Det gjorde de, og dermed var New York en realitet.

Sådan så det ud på gågaden den 9. september 1991 klokken 5.01, da New York åbnede dørene. Klokken 5.01 var valgt, fordi det er nummeret på en legendarisk Levi's jeans. Privatbillede

Det var med tøj til herrer, og jeans på hylder fra gulv til loft. I dag fylder jeans ikke meget i butikken, som nu har tøj og sko til både damer og herrer og en helt anden målgruppe som kunder.

- Man skal være rigtig stolt, hvis man har haft en butik på en gågade i 30 år, for så har man ramt rigtigt. Det kræver, at man fornyr sig og følger med. Det har været en kæmpe udfordring og svært at få nethandlen med, for jeg er ikke selv god til computere og internet. Man skal hele tiden være på og vise det rigtige billede, for der findes ingen loyale kunder på nettet. Jeg synes, det er bedre at have en kunde i butikken og kunne vise varerne, men heldigvis har jeg Morten (Sabroe, butikschef) som er god til det andet, smiler hun.

Hanne Bucka Mattesen er stolt over, at det er lykkedes modebutikken New York at være 30 år på gågaden i Aabenraa. Det betyder nemlig, at hun har ramt rigtigt. Foto: Mette Christine Schulz

Derfor var hun heller ikke lige den, der jublede højest og sprang først foran linsen, da coronakrisen viste, at butikkerne kunne nå deres kunder med videoer og live-sendinger, mens de fysiske butikker var lukkede.

- Da trak jeg mig godt nok i begyndelsen. Det skulle jeg lige tage tilløb til, for man udstiller jo sig selv. Specielt det der med at sige noget. Men det viser bare, at der sker noget nyt hele tiden i vores branche, og der er personlige udfordringer hver dag. Men man bliver dus med alle udfordringer, og i dag gør jeg det, fordi det er en naturlig del af mit arbejde, fortæller Hanne Bucka Mattesen.

Annonce

Aabenraa har det hele

Lige så naturligt som det er i dag at stille sig foran et kamera, lige så naturligt har det altid været, at hun skulle bo i Aabenraa. Med undtagelse af nogle år i Sønderborg som ung har hun altid boet i Aabenraa.

- Det har der aldrig været tvivl om. Jeg mødte min mand i København, og han var heldigvis også sønderjyde og kunne godt se, at det var tiden til at komme hjemad, for jeg skulle ikke bo andre steder. Der er sådan en dejlig ro i Aabenraa. Hver gang vi er i København, tænker vi "godt vi skal hjem til roen igen." Aabenraa byder jo på alt - skov, vand og strand. Den har det hele, siger hun.

Ét af billederne fra 90'erne, hvor Hanne Bucka Mattesen, til venstre, selv var model sammen med Carsten Berthelsen, som senere åbnede Pigs in Paradise på gågaden, Janus Østergaard (i midten), som i dag har Have a Coffee, og Esben Krogh (knælende), som i dag er køkkenchef på Fakkelgaarden. Privatfoto

At fremtiden ligger i Aabenraa er derfor sikkert. Hvordan fremtiden bliver for New York og hende selv er sværere at spå om.

- Man ved aldrig, hvad der sker. Jeg tager det, som det kommer. Det gælder om aldrig at miste interessen og hele tiden følge med og forny sig. Jeg håber, at der en dag er nogen, der godt kunne tænke sig at overtage New York, siger Hanne Bucka Mattesen.

For 30 år sidenvar New York en jeans-butik med jeans fra gulv til loft. I dag er det en modebutik til både herrer og damer. Evnen til at forny sig og følge med er det, som Hanne Bucka Mattesen peger på som det vigtigste som butiksejer. Privatbillede

New York fejrer jubilæet på fredag den 3. september, hvor der er by night på gågaden. Det sker med loungestemning i baggården, hvor en dj spiller fra klokken 16-22.

Blå bog

Hanne Bucka Mattesen er 52 år, gift og mor til to piger - Iben på 23 år og Sille på 24 år.

Hun er datter af Verner Bucka, som havde tøjforretningen Bucka i Rugkobbelcentret. Han er stadig aktiv i New York, da han tager sig af fakturaerne og bygger butikken om, når datteren får gode idéer.

Hanne gik i lære i tøjbranchen som 17-årig. Hun havde aldrig tænkt over at skulle arbejde med andet end tøj.

Hun arbejdede nogle år i Sønderborg, inden hun åbnede New York i 1991. Hun blev også boende i Sønderborg nogle år efter hun havde mødt sin mand.

I fritiden er Hanne meget aktiv og har cyklet meget. For nogle år siden cyklede hun og manden fra San Francisco til Solvang i Californien - en tur på over 800 kilometer på en uge.

I dag dyrker hun meget pilates og så er hun blevet glad for at sejle i kajak og på paddleboard.

Man skal være rigtig stolt, hvis man har haft en butik på en gågade i 30 år, for så har man ramt rigtigt. Det kræver, at man fornyr sig og følger med.

Hanne Bucka Mattesen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Har du set det? 100-årig kiosk på gågaden er blevet frisket op

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sjældne øl bliver serveret i Aabenraa: Mad Scientist overtager hanerne hos Malt & Grape

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Ny gourmetpris i Sønderjylland: Hvilken restaurant får du mest ud af besøge for max 1500 kroner?

Ugeavisen Aabenraa

Fællessang på Storetorv er tilbage: Mindes Kim Larsen med hygge, god musik og grin

Ugeavisen Aabenraa

Fik en pris for gejst, godt humør og vilje: Men egentlig er Fleur ret genert

Ugeavisen Aabenraa

Voldsomt kræftforløb endte lykkeligt: Tak for livet Dizzy

Ugeavisen Aabenraa

Jeg undrer mig stadig over Bodenhoffs Kilde: Gør noget ved den - ellers fjern den

Ugeavisen Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Ugeavisen Aabenraa

Bodenhoffs Kilde er unik i Sønderjylland: Men det kræver frivillige at få den til at blive flot igen

Ugeavisen Aabenraa

Bodenhoffs Kilde har været en smuk plet i skoven: Beviset hænger på Jyttes væg

Ugeavisen Aabenraa

Lokkemad: SønderjyskE uddeler 500 gratis sæsonkort

Ugeavisen Aabenraa

Kohberg kæmper en hård kamp: Svært at finde faglærte bagere

Ugeavisen Aabenraa

Har du set dem? Nye lokale vandfontæner får opmærksomhed i resten af Danmark

Ugeavisen Aabenraa

Fem arkitektoniske perler: Hvilken har du som favorit

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder af kronprinsens løb med 18.000 sønderjyder: - Sønderborg har mit hjerte

Ugeavisen Aabenraa

Alle er med: Forsigtig aftale om kommunens økonomi

Ugeavisen Aabenraa

Hurtig oplevelse til udsatte børn: Kian kørte 300 kilometer i timen

Ugeavisen Aabenraa

Karsten bliver ved til kroppen siger stop: Glæden ved arbejdet er lige så stor som for 47 år siden

Ugeavisen Aabenraa

Sønderhav har fået ny pølsedronning: Folk strømmede til Bentes pølsevogn

Ugeavisen Aabenraa

Nyt supermarked har alt godt til verdenskøkkenet

Ugeavisen Aabenraa

Desperat hotel mangler en kok: Udlover nu en stor dusør

Ugeavisen Aabenraa

Lukas blev kørt ned i morgentrafikken: Anerkender dem, der hjalp ham, med en gave

Ugeavisen Aabenraa

Se billederne: Børn og voksne fik sig rørt i det flotte sensommervejr

Annonce