Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Fremtiden på plads for tøjbutikker: Det bliver en kloning

Herretøjsforretningen Wagner på gågaden i Aabenraa lukker inden udgangen af juni måned. Foto: Henrik Dürr
Selskabet bag butikkerne Wagner og Tøjeksperten på gågaden i Aabenraa har besluttet sig for at lave en kloning.
Annonce

Aabenraa: Siden i mandags har medarbejderne i herretøjsforretningerne Tøjeksperten og Wagner på gågaden i Aabenraa ikke vidst, om de var købt eller solgt. Mandag meldte selskabet PWT Group, der står bag begge butikker, nemlig ud, at selskabets egne 84 butikker i hele landet ville blive reduceret til 64 butikker på grund af coronakrisen.

Nu er der så blevet sat navn på, hvilke butikker, der lukker, og hvilke, der overlever. I Aabenraa er det Wagner, der må lade livet og lukke inden udgangen af juni måned.

Tøjeksperten og Wagner flytter sammen og bliver til én butik inden udgangen af juni måned. Selskabet ønsker nemlig fortsat en tydelig lokal tilstedeværelse i Aabenraa, og fremover bliver det udelukkende gennem Tøjeksperten.

- Coronakrisen har været hård ved os. Dette er en måde for os at spare nogle nødvendige omkostninger på, samtidig med at vi bevarer en stærk lokal forankring i Aabenraa med én stor og stærk butik, hvor vi glæder os til at byde både eksisterende kunder fra Tøjeksperten og nye kunder fra Wagner velkommen, siger Simon Würtz, der er direktør for Wagner og Tøjeksperten.

- Det bliver en kloning, hvor vi tager det bedste fra de to butikker og samler det i Tøjeksperten, fortsætter han.

Det bliver en kloning, hvor vi tager det bedste fra de to butikker og samler det i Tøjeksperten.

Simon Würtz, direktør for Wagner og Tøjeksperten

Annonce

Holder flytteudsalg

Flytningen bliver afviklet inden udgangen af juni måned, og Wagner vil i de kommende uger holde flyttesalg og gøre sig klar til fremtiden sammen med Tøjeksperten.

- Vi skal have ryddet op på varelageret, og derfor holder vi i de kommende uger et stort flyttesalg, ligesom vi har mulighed for at få talt med vores kunder omkring flytningen, siger Simon Damm, der er butikschef hos Wagner i Aabenraa.

Butikschefen fik besked om lukningen fredag.

- Det var desværre ikke muligt at fastholde to butikker i byen længere, men når det nu ikke kunne lade sig gøre, så er dette en god løsning, siger Simon Damm.

Ifølge direktøren for Wagner og Tøjeksperten, Simon Würtz, flytter den nuværende butiskchef for Wagner i Aabenraa, Simon Damm, med over i Tøjeksperten.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra butikschefen hos Tøjeksperten i Aabenraa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce