Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Generationsskifte på vej i Danløft

Thomas Westergaard og Dennis Juhl Hansen giver hånd på et fortsat godt samarbejde. Pressebillede
Tidligere salgschef i Danløft Dennis Juhl Hansen er nu kommerciel direktør og sammen med adm. direktør Thomas Westergaard udgør han nu ledelsen og ejerkredsen i Danløft.
Annonce

Aabenraa: Der er sket mange forandringer i Danløft over det sidste år. Og nu har den 20 år gamle Aabenraa virksomhed indledt et generationsskifte. 1. maj overtog Thomas Westergaard samtlige aktier i Danløft A/S, efter tidligere teknisk direktør og medstifter Jørgen S. Hansen. I september solgte han en del af aktierne til 40-årige Dennis Juhl Hansen, som dermed er blevet firmaets nye kommercielle direktør.

- Som det sidste år har udviklet sig, har generationsskiftet været et naturligt skridt. Timingen er helt rigtig; Jørgen S. Hansen har ønsket at fokusere på hans øvrige virksomheder og jeg vil gerne arbejde mere i retning af produkt- og strategiudvikling. Samtidig er Dennis Juhl Hansen kommet med et kompetenceniveau og drive, der gør, at jeg er helt tryg ved at tage ham med i virksomheden, siger Thomas Westergaard i en pressemeddelelse.

At stifterne Jørgen S. Hansen og Thomas Westergaard igangsætter et generationsskifte efter 20 års ”ægteskab”, er i sagens natur en stor beslutning. Der har været gjort antræk til det tidligere, men der er mange faktorer der skal gå op i en højere enhed.

- Der er normalt ikke langt fra tanke til handling i Danløft, men den her har vi da skulle tygge lidt på; historie, kultur, kemi, økonomi og mange andre aspekter, har alt sammen skulle vendes og drejes. Det har været udfordrende at håndtere de mange bagvedliggende processer, siger Thomas Westergaard.

Danløfts hovedkontor ligger på Rugkobbel 262 i Aabenraa. Virksomheden specialiserer sig i service og handel med kraner, løftegrej, sikkerhedsudstyr og alt til løft inden for arbejdspladsindretning.


Der er normalt ikke langt fra tanke til handling i Danløft, men den her har vi da skulle tygge lidt på

Thomas Westergaard,
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce