Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Genforeningen gav sjællænderen Catia en øjenåbner: - Der har været noget galt med min historieundervisning

Catia Schmidt elsker at lave radio, fordi lyd er mega fedt, og så har det aldrig tiltalt hende at skrive, og i arbejdet med nyheds-tv er der for meget logistik. Musik har også altid været en stor del af hendes liv, og hun har sunget meget i kor, men hun har aldrig vidst, at sangtraditionen var så rodfæstet i Sønderjylland. Det fandt den 38-årige journalist ud af under arbejdet med Genforeningen. Foto: Timo Battefeld
Journalisten Catia Schmidt fra DR Syd drømte om at få lov til at dykke ned i ét emne, da hun mente, det ville være givtigt arbejdsmæssigt. Hun blev DR Syds projektmedarbejder for Genforeningen, og det har givet hende meget mere end hun håbede på. Undervejs har hun både lært noget om sig selv og om Genforeningens betydning for hele Danmark, og de personlige historier har brændt sig ind under huden på hende.
Annonce

Aabenraa: Hun vidste nærmest ingenting om Genforeningen, da hun sidste år blev valgt som DR Syds projektmedarbejder for 100-året for Genforeningen. I dag kan man kalde Catia Schmidt for godt bevandret i den sønderjyske historie, selvom hun selv synes, der dukker noget nyt op hele tiden.

For den 38-årige journalist fra Nordsjælland har arbejdet med Genforeningen været noget af en øjenåbner.

- Det gik meget hurtigt op for mig, at der er gået noget galt i min historieundervisning. Som jeg husker det, så lærte vi meget om anden verdenskrig, men næsten ingenting om første verdenskrig, fordi vi her var neutrale. Men det er jo vildt, at den krig ikke er med i undervisningen, når man tænker på de danske sønderjyder, der kæmpede på den måde, de gjorde. Jeg kan ikke huske, at vi hørte noget om Genforeningen, og jeg vidste ikke, hvad det var for en begivenhed, før jeg hørte om den for første gang for nogle år siden. Men havde jeg vidst, hvilken stor historisk begivenhed, det var, og de fantastiske og fascinerende historier, der gemmer sig i Genforeningen, så havde jeg rakt fingeren op og råbt "mig, mig, mig", da min chef besluttede at udpege en projektmedarbejder, fortæller hun.

Jeg er vokset op et sted, hvor der ikke er nogen historie. Her lever man i historien. Jeg vidste ikke, at jeg var så interesseret i historie, som det har vist sig, at jeg er, og når man selv er begejstret, så er det nemmere at formidle videre

Annonce

Her lever man i historien

Nu var Catia Schmidt så heldig, at valget alligevel faldt på hende, fordi hun gerne ville have et projekt at fordybe sig i, og det er hun taknemmelig for, selvom hun synes, det er et emne, man aldrig bliver færdig med som journalist.

- Når man først går i gang, så er kompleksiteten i Genforeningen meget overvældende. Det er fascinerende, at der er nogen, der ved alt om den begivenhed, for den rummer så meget, at der stadig er meget, der kan overraske mig, selvom jeg har arbejdet intenst med det siden september. Du kan ikke fortælle historien om Genforeningen på to minutter, og det er måske også derfor, den ikke fyldte meget i min historieundervisning. Fordi den er for kompliceret at formidle og gøre nærværende, funderer hun.

Det har været hendes job at gøre det komplicerede stof nært for lyttere og seere, og da ser hun det som en fordel, at hun ikke er sønderjyde.

- Jeg kommer udefra og kan se på Genforeningen med andre øjne. Jeg er vokset op et sted, hvor der ikke er nogen historie. Her lever man i historien. Jeg vidste ikke, at jeg var så interesseret i historie, som det har vist sig, at jeg er, og når man selv er begejstret, så er det nemmere at formidle videre. Det har været vigtigt for mig at få resten af Danmark til at forstå, hvor vigtig en begivenhed Genforeningen var. Alene de 650 Genforeningssten, der står over hele landet, viser jo, at det her har betydet noget i hele landet, siger hun.

Annonce

Har altid følt mig velkommen her

Som barn i Helsinge er hun selv løbet forbi en Genforeningssten tusind gange uden at kende dens betydning, og hun har ikke før nu fundet ud af, hvordan Istedgade fik sit navn, hvilket hun synes er lidt pinligt.

- Den skulle jo have heddet Sjællandsgade, men det synes man ikke var et stort nok navn til så stor en gade i København. Derfor blev den opkaldt efter slaget på Isted Hede. Det siger jo også noget om, hvor vigtigt det var for hele landet dengang, forklarer hun.

Hvor det før var hendes sønderjyske mand, der lærte hende om landsdelens historie, er det nu Catia, som går hjem og fortæller manden noget, han ikke vidste om Sønderjylland. Fordi hun er begejstret for den landsdel, hun bor i, og for den historie, som Sønderjylland rummer, så suger hun lige nu viden til sig, hvilket nogle gange godt kan være overvældende.

- Det er voldsomt meget viden at få på kort tid, men det er så fascinerende og svært ikke at blive draget af. Der er bare hele tiden en historie mere, man kunne lave. Jeg er også selv faldet godt til hernede, fordi sønderjyderne er, som de er. De har en stor varme, og de er stolte over at komme fra et område, som har en betydning. De ved, hvem de er, og hvor de kommer fra, og jeg har altid følt mig velkommen. Da vores ældste søn var lille, flyttede vi på et tidspunkt til København, men vi savnede Sønderjylland, hvilket kom bag på os. Vi havde slået rødder her og skulle hjem igen, for det her sted er også det, jeg har mest tilknytning til, fortæller hun.

Blå bog

  • 38 år og kommer fra Helsinge i Nordsjælland.
  • Gift med Kristian Aaskov, som er kommunikationsmedarbejder ved Arwos. De har været kærester i 11 år, gift i 4 år og har sammen to drenge på 7 og 3 år. Familien bor i Aabenraa.
  • Hun har gået på Skt. Annæ Gymnasium i København, som har fokus på sang og musik, og er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i Odense i 2012.
  • Var i praktik på DR Syd for ti år siden og har blandt andet arbejdet på TV2 Øst og DR Trekanten, inden hun kom tilbage til DR Syd for seks år siden.
  • På DR Syd laver Catia primært radio på P4, men siden september har hun været DR Syds projektmedarbejder på Genforeningen.
  • I fritiden er hun familiemenneske og har under coronakrisen fundet ud af, at der skal være flere friweekender til bare at være sammen uden planer.
Annonce

Gør ondt i hjertet at tænke på ildsjælene

Lige nu er hun i gang med at planlægge det store liveshow, som DR1 sender fra Sønderjylland på Genforeningsdagen den 15. juni. Hele hendes arbejde skulle være kulmineret i de historiske dage fra den 9. til den 12. juli, men det satte coronaepidemien en stopper for, og hun føler med de mange, som har arbejdet for at gøre markeringen af 100-året til en kæmpe begivenhed.

- Det gør ondt i mit hjerte at tænke på alle dem, der har knoklet for det her. Jeg kan godt sætte mig i deres sted, for jeg har selv stået med en masse ting, der ikke blev til noget, men jeg nåede heldigvis at lave nogle af de personlige historier, og de fortællinger har brændt sig ind under huden på mig. Det er fantastisk at have al den historie med sig, siger Catia Schmidt.

DR1 sender live fra Dybbøl

På Genforeningsdagen den 15. juni klokken 20 sender DR1 live fra Dybbøl. Kåre Quist og gæster markerer 100-årsdagen for Genforeningen med en direkte udsendelse fyldt med interviews og musik fra scenen. Mød blandt andre Michael Falch, Jacob Dinesen, Per Vers, Bodil Jørgensen og Sønderjysk Pigekor. Statsminister Mette Frederiksen går ligeledes på scenen og holder en tale om Genforeningen, og så skal vi møde dronning Margrethe, der fortæller om sit forhold til egnen, og om da Danmark fik Sønderjylland tilbage for præcis 100 år siden.
Hvis man kunne se Catia Schmidt, når hun står bag mikrofonen i studiet, så ville man se en kvinde, der bruger sin krop rigtig meget, mens hun taler. Det giver hende energi at bevæge sig imens, og når hun skal tale til lytterne kigger hun ud i rummet i stedet for på sin medvært. Foto: Timo Battefeld
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce