Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Grænsehandlen genåbner: Husk lige mundbindet

Det er et krav at have mundbind på, når man handler syd for grænsen. Arkivfoto: Søren Gylling
Det er et krav at have mundbind på, når man handler syd for grænsen.
Annonce

Padborg: Modsat Danmark så er der i Slesvig-Holstein et krav om, at alle skal bære mundbind eller anden form beskyttelse, når de går ind i butikker eller benytter offentlige transportmidler.

Det er der mange danskere, der skal være opmærksom på, når det fra mandag den 15. juni igen er muligt at grænsehandle syd for grænsen. Kravet gælder nemlig naturligvis også i grænsesupermarkeder som Fleggaard, Poetzsch, Calle og Otto Duborg.

- Alle kunder skal bære mundbind, når man benytter offentlig transport eller handler i butikker. Man er som kunde velkommen til selv at medbringe mundbind eller tørklæde, siger Lars Mose Iversen, der er administrerende direktør for Fleggaard- og Calle-butikkerne.

Hvis der mod forventning er kunder, der ikke ønsker at bære mundbind, er det ikke muligt at handle i vores butikker.

Lars Mose Iversen, administrerende direktør

Annonce

Loven skal overholdes

I Fleggaard- og Calle-butikkerne syd for grænsen har man også taget højde for, at der nok er nogen kunder, der glemmer mundbindet eller ikke er klar over, at det er et krav.

- Til de kunder, der ønsker det, sælger vi fra den 15. juni mundbind ved indgangen til vores butikker, så vi sikrer, at ingen kunder kommer i klemme, siger Lars Mose Iversen.

Den administrerende direktør går også opmærksom på, at hvis man som kunde nægter at bære mundbind, så får man ingen dåseøl med over grænsen.

- Vi skal sikre, at loven overholdes, så hvis der mod forventning er kunder, der ikke ønsker at bære mundbind, er det ikke muligt at handle i vores butikker, siger Lars Mose Iversen, der ser frem til igen at kunne byde danskerne velkommen efter flere måneders nedlukning på grund af coronakrisen.

- Vi er ved at være klar til genåbningen, og vi glæder os selvfølgelig til at komme i gang igen, siger Lars Mose Iversen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce