Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Har købt ejendom på gågaden: Populær tattoo-butik åbner snart i Aabenraa

Det er to år siden, at Kenneth Andersen åbnede Nordic Art Tattoo i Kolding. Nu åbner han butik på gågaden i Aabenraa. Foto: Nordic Art Tattoo
Nordic Art Tattoo udvider i Aabenraa til november. Her har ejeren købt den tidligere Kings & Queens-ejendom på gågaden, der ligesom de to første tattoo-butikker i Esbjerg og Kolding indrettes i barok-stil.
Annonce

Kolding: Der er fyldt godt op i stolene hos Nordic Art Tattoo, hvor 25 tatovører er ansat. Det er to år siden, at Kenneth Andersen åbnede salonen i Søndergade Kolding, og et år siden han slog dørene op i Kongensgade i Esbjerg.

Næste skridt bliver at udvide med en butik på gågaden i Aabenraa, hvor han har købt ejendommen, hvor Kings & Queens tidligere havde butik.

- Haderslev er lidt for tæt på Kolding, og Aabenraa kan trække fra Sønderborg, Tønder og Nordtyskland, siger Kenneth Andersen, som ejer Nordic Art Tattoo.

De nuværende butikker har kunder fra store dele af landet, og der er også en del tyske kunder, og noget af det, som trækker, er den helt specielle indretning, som ejeren beskriver som ”barokstil”. Det vil blandt andet sige masser af guld, lysekroner og barokmøbler.

På Facebook har Kenneth Andersen lavet en side for den nye Aabenraa-butik, og her skriver han, at renoveringen er i gang, og Nordic Art Tattoo vil åbne om cirka to måneder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce