Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Helt forkert: - Vi er ikke så gode til engelsk, som vi tror

Centerleder for Det Nationale Center for Fremmedssprog vest, Hanne Wacher Kjærgaard, mener, at danskernes manglende franskundskaber vil give problemer i fremtiden. Vi er nemlig slet ikke så gode til engelsk, som vi selv tror.
Annonce

Sønderjylland: Det er Tyskland, der er vores naboland, og det er det land, vi har vores største eksport med, så hvorfor er det et problem, at vi fokuserer på at lære tysk og dropper at lære fransk?

Fordi vi ikke er så gode til engelsk, som vi tror, og dermed er vi nødt til at kunne flere sprog for at kunne handle med andre lande. Fransk er nemlig stadig et stort sprog, og Frankrig er stadig en magtfaktor i Europa, og dermed kan vi som et lille land miste meget ved ikke at kunne tale fransk.

- Tyskland står for en del af vores økonomi, men man kunne jo godt spørge sig selv om, vi nogle gange ikke får de ordrer hjem, som vi kunne have fået i Frankrig, Canada og Nordafrika, fordi der ikke er nok, der kan tale fransk. Vi er et lille land med et svært sprog, så det er os, der er nødt til at være de udfarende, og Frankrig er stadig et stort land. Noget tyder på, at magtforholdene ændrer sig i Europa, og hvis man vil kunne kommunikere med magten, er det godt at kunne magtens sprog, siger Hanne Wacher Kjærgaard, leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog i Vestdanmark (NCFF).

Det er klart, når du ser indslag fra udlandet i tv, at det er Stephanie Surrugue, Ulla Therkelsen eller en tredje med både kulturel og sproglig indsigt, der fortæller. Fordi de kan tale andre sprog, har de den dybe indsigt, som er nødvendig for at forstå politikken, kulturen og dermed økonomien i det land. Hvis ikke, de havde det, ville det blive på et overfladisk niveau.

Hanne Wacher Kjærgaard, Det Nationale Center for Fremmedsprog

Annonce

Sprog er også at vise respekt

Hun er bekymret for udviklingen i det sønderjyske, hvor fransk er nærmest ikke-eksisterende på grundskolerne, og hvor fokus er på at lære tysk.

- Danskerne tror, de er fantastiske til engelsk, fordi de kan kommunikere, men de har et lille og upræcist ordforråd og grammatisk er de heller ikke ret præcise. Men de kan klare sig. Det er bare ikke altid nok at kunne klare sig. Hvis man vil arbejde med eksport, er man nødt til at kunne sprog ordentligt, og behovet er der, for der er virksomheder, som råber på nogen, der kan fransk. De store virksomheder ansætter en franskmand, men de små og mellemstore virksomheder er dem, der går glip af noget ved ikke at have ansatte, som kan flere sprog, siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Sprog handler nemlig også om at vise respekt.

- Hvis man vil møde folk ordentlig, så skal man møde dem på deres modersmål. Vi ved godt selv, hvad det gør for os, at nogen kan møde os på vores sprog, så vi ikke bliver nødt til at mødes på en tredje platform, siger hun.

Sprogstrategien

Den tidligere regerings "Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet" blev lanceret i november 2017 efter en årrække med konstant faldende søgning til fremmedsprog på alle niveauer af uddannelsessystemet og lukninger af fremmedsprogsuddannelser.

Strategien skal råde bod på denne situation, og dens overordnede formål er derfor

  1. at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og dermed opnå solide sprogkompetencer ud over engelsk samt
  2. at højne kvaliteten og relevansen af sproguddannelser.

Strategien består af flere initiativer, af hvilke det væsentligste er oprettelsen af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

Centret har en femårig bevilling fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt Børne- og Undervisningsministeriet på samlet cirka 100 millioner kroner til etablering og drift

Kilde: www.ncff.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce