Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Sådan kan du støtte Et Hjerte for Alle

Logo Et Hjerte for Alle
Indsamlingen er i gang, og her er et overblik over, hvordan du kan støtte Et Hjerte for Alle.
Annonce

Julehjertesmykke

Guldsmed Nicolai Bach-Andersen har designet årets julehjertesmykke sammen med elever fra Jørgensbyskolen i Flensborg. Smykket koster 349 kroner og kan købes fra den 28. november til den 11. december hos Vibholm Guld & Sølv i Aabenraa, Karger Beauty i Aabenraa, SuperBrugsen i Løjt, SuperBrugsen i Padborg og SuperBrugsen i Tinglev og Rødekro.

Skrabejulekalender

Shop i City har fået lavet deres egen skrabejulekalender, som koster 50 kroner og kan købes hos Ramsherred 18, Føtex, Fahrendorff Optik Aabenraa og Oles Chokolade.

Bæredygtigt til og fra mærke

Til og fra mærket koster 10 kroner og kan købes i alle medlemsbutikker.

Håndarbejde

Frivillige damer har lavet karklude, hjemmesko, huer, strømper, julepynt og meget mere, som de plejer. I år bliver det solgt i Genbrug for Alle på Ramsherred 2 i Aabenraa i weekenderne fra klokken 12-15 fra den 28. november.

Dekorationer og pynt

Tre venlige damer har lavet og doneret juledekorationer, dekorationer med kalenderlys, gravpynt, kranse til døre og udendørs pynt, som sælges i Genbrug for Alle på Ramsherred 2 i Aabenraa fra den 28. november.

Kør på skinnecykel

Der vil være mulighed for at køre på skinnecykel fra Banegården i weekenderne 28.-29. november, 5.-6., 12.-13. og 19.-20. december i tidsrummet 12.00-15.00. Et Hjerte For Alle og Julehjertebyens frivillige vil være vært for glögg og æbleskiver til de deltagende. Det koster ikke et specifikt beløb at deltage, men man er velkommen til at donere  et beløb i Sparehjerterne.

Unika tasker

Der er blevet syet unika tasker, forklæder og indkøbsposer af brugte reklamebannere fra Musik- og Teaerhuset Sønderjyllandshallen. Prisen for de store tasker er 50 kroner, og de sælges fra butikken Genbrug for Alle i Ramsherred 2.

Sparehjerterne

Rundt omkring i byens butikker og hos firmaer står de røde keramik-sparehjerter, som man kan putte penge i.

MobilePay

Du kan støtte forenings formål ved at indsætte et beløb på Et Hjerte for Alles konto i Sydbank Reg-nr.: 7910 / Konto-nr.: 1409922 eller blot ved at benytte MobilePay 11744

Hjertegaver

Hjertegaver er en indsamling, hvor børn fra økonomiske trængte familier kan ønske sig en julegave og måske få ønsket opfyldt af en glad giver fra lokalområdet. Det foregår på Nørreport 15, hvor der  hver weekend fra den 28. november fra klokken 10-15 vil være muligt at udfylde en ønskeseddel, og samme sted kan folk, der vil opfylde ønskerne, komme ind og se børnenes juleønsker. Ønskesedlerne skal udfyldes senest den 13. december.

Hjerteaktier

Med en hjerteaktie er du ambassadør for Julehjertebyen og er med til at bevare og udvikle Julehjertebyen, som tusindvis besøger hvert år. Der bliver hvert år i Julehjertebyen samlet mange tusinde kroner ind til Et Hjerte for Alle. Køb af aktie kan ske i Genbrug for alle på Ramsherred 2 eller hos Hanne Petersen på 61 33 92 30 eller hannebpetersen@live.dk


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce