Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Historisk overskud: Populær brugs kom godt igennem corona-ramt jubilæumsår

SuperBrugsen i Rødekro kom godt ud af 2021. Arkivfoto: Claus Thorsted
SuperBrugsen i Rødekro kom ud af i 2021 med både en omsætning og et resultat, der er historisk godt. Overskuddet skyldes, blandt andet, at det ikke var muligt afholde de aktiviteter, der planlagt i forbindelse med brugsforeningens 100-års jubilæum.

Rødekro: Det går godt for SuperBrugsen i Rødekro. Det viser butikkens netop offentliggjorte årsregnskab for 2021. Her landede omsætningen på lidt over 129 millioner kroner, hvilket er 13 millioner kroner mere end året før.

Også på bundlinjen er der fremgang at spore. Her landede butikken et overskud på 777.000 kroner efter skat mod 612.000 kroner i 2020. Brugsuddeler Torben Damgaard er rigtig godt tilfreds med regnskabet. Egentlig forventede butikken at komme ud af 2021 med et underskud, men, blandt andet på grund af corona, er det gået noget bedre end forventet.

- Sidste år havde vi 100 års jubilæum, og der havde vi planlagt nogle aktiviteter, som vi ikke kunne afholde på grund af corona. De udgifter kom ikke, så der sparede vi lidt i forhold til det, vi havde regnet med, fortæller Torben Damgaard.

Annonce

Rabat i stedet for aflyst fest

I forbindelse med SuperBrugsen Rødekros 100 års jubilæum var der blandt andet planlagt en stor fest for brugsforeningens medlemmer, som altså måtte aflyses. De penge bliver dog brugt på medlemmerne alligevel, fortæller Torben Damgaard.

- I år har vi valgt at give 15 procent i rabat til vores medlemmer hver søndag frem til november, som kompensation for den fest, der ikke blev til noget. På det måde forsætter jubilæet ind i 2022, siger han.

Det er dog ikke kun på grund af aflyste arrangementer, at SuperBrugsen er kommet ud af 2021 med et positivt resultat.

- Det er faktisk gået godt over hele linjen. Især vores blomsterafdeling, vores frugt og grønt, kød og delikatesseafdeling har haft en flot fremgang, fortæller Torben Damgaard.

Desuden på peger han, at detailbranchen helt generelt har haft en fordel af corona, fordi mange andre butikker i blandt andet storcentre var lukket ned i flere måneder. Derfor var dagligvarehandlen et af de få steder, hvor folk faktisk kan bruge deres penge.

Annonce

Bliver svært de kommende

Selvom resultatet for 2021 endte bedre end forventet, så tror Torben Damagaard ikke at næste års resultat bliver nær så godt. Egentlig regnede butikken med at lande et lille overskud i de kommende år, men den øjeblikkelige verdenssituation med krigen i Ukraine og de generelt stigende priser i samfundet vil uden tvivl også komme til at spille negativt ind på brugsens forretning.

- I år bliver et hårdt år, og det gør det for alle. Vi kan allerede nu sige, at vi får et dårlige resultat i år. Alting er blevet dyrere, og så bliver det meget svært, men det gør sig jo gældende for alle. Vi kan også mærke det på vores varetilgang, hvor vi blandt andet ikke kan få den mængde pasta, madolie og andre ting vi egentlig kan sælge, og det er jo fordi, der er vareknaphed, siger Torben Damgaard.

Både omsætning og resultatet af SuperBrugsens 2021-regnskab er det bedste i løbet af de sidste fem år.

Sådan er det gået Superbrugen i Rødekro de seneste år

Omsætning

2021: 129,6 mio. kr

2020: 116,3 mio kr.

2019: 108 mio. kr.

2018: 106, mio. kr.

2017: 104,7 mio. kr.

Resultat

2021: Overskud på 777.000 kr.

2020: Overskud på 612.000 kr.

2019: Underskud på 251.000 kr.

2018: Underskud på 101.000 kr.

2017: Overskud på 128.000 kroner

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Flemming startede Fugebillen for 25 år siden - nu flyver han verden rundt

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Stigende energipriser rammer Arena Aabenraas badegæster

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kunne du tænke dig at se den nye politistation indefra? Nu har du chancen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

37-årig fængslet og sigtet for drab: Politiet var forbi tidligere på dagen

Ugeavisen Aabenraa

Grundene har ligget øde hen i 23 år: Nu bygger Anders og Kira som de første deres drømmehus

Ugeavisen Aabenraa

Forurening langt værre end forventet: Regionen renser forurenet grund i Aabenraas bymidte

Ugeavisen Aabenraa

Mere plads - mindre husleje: Change flytter over på den anden side af gaden

Ugeavisen Aabenraa

Se alle billederne fra den røde løber: IBC-elever til galla i glimmer, glitter og flotte biler

Ugeavisen Aabenraa

Supermarked kunne ikke løbe rundt: - Aabenraa er for lille

Ugeavisen Aabenraa

Årets hus i landsby har fået en gevaldig make-over

Annonce