Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Hjerteforening undrer sig: Måtte selv vedligeholde sti og trappe

Hans Johansen fra Hjerteforeningen har flere gange være ude og rydde Hjertestierne, når de er spærret af grene og nedfaldne træer. Foto: Jutta Drath
Hjertestierne i Rise Skov er ad flere omgange blevet vedligeholdt af Hjerteforeningen i Aabenraa, selv om stien ligger på Naturstyrelsens areal. De to parter er blevet enige om at kommunikere bedre i fremtiden.
Annonce

Aabenraa: Hjerteforeningen Aabenraa vil gerne have folk ud og motionere, og det må gerne foregå på Hjertestierne i Rise Skov, hvor der er afmærkede ruter i flere længder.

Men når der engang imellem falder en større gren eller et træ ned over stierne, kræver det vedligeholdelse. Hjerteforeningen har dog hidtil ikke kunnet få Naturstyrelsen til at klare den opgave, og derfor har en af foreningens frivillige selv været ude og rydde stierne.

En af Hjertestierne fører over Mølleåen, men både broen over åen og trappen ned til broen var på et tidspunkt i en misserabel forfatning. Hjerteforenignen fik at vide, at Naturstyrelsen ikke havde penge på budgettet til reparation af trappen. Men foreningen fik lov til at gøre det selv, hvis den hyrede fagpersoner til opgaven.

- Vi har brugt omkring 10.000 kroner på trappen. Det er sådan set i orden, men vi undrer os over Naturstyrelsens holdning, siger Erik Bøjesen fra Hjerteforeningens bestyrelse.

- Vi har jo heller ikke så mange penge. Vi får lidt støtte fra kommunen og har ellers kun medlemsbidrag og nogle sponsorater, pointerer han.

- Formålet med Hjertestierne er jo at få folk ud i naturen, fordi det har en forebyggende virkning, tilføjer Erik Bøjesen og mener derfor, at det bør være i statens og dermed Naturstyrelsens interesse, at så mange som muligt kommer ud i skoven og får rørt sig.

Nytårsmarch 1. januar

Hjerteforeningen i Aabenraa holder traditionen tro nytårsmarch på Hjertestierne i Rise skov.

Det foregår den 1. januar klokken 14, og der er afgang fra Abena på Erik Jessens Vej.

Bagefter er der kaffe og brune kager i Abenas lokaler.

Hjerteforeningen har gang i mange andre projekter, der alle har det formål at fremme hjertesundheden.

Der holdes for eksempel caféarrangementer, og medlemmerne inviteres på medicinsk yoga og på hjetemotion.

I løbet af det forgangne år har Hjerteforeningen også været med til at skaffe fitnessudstyr til motionisterne i Kliplev Hallen.

Annonce

Bedre kommunikation

Skovfoged Esben Wendland er enig. Han bekræfter, at han i fjor aftale med Hjerteforeningen Aabenraa, at foreningen skulle stå for reparation af trappen.

- Vi mente, at der var et alternativ til trappen for folk, der skulle ned ad skrænten, og vi havde ikke umiddelbart penge på budgettet til reparation af trappen, forklarer han.

Til gengæld kan han ikke genkende Hjerteforeningens udsagn om, at de selv må vedligeholde stierne, når der er faldet grene og træer.

- Det må skyldes en dårlig kommunikation. Det er klart, at det er Naturstyrelsen, der skal sørge for at rydde stierne, så folk kan færdes der. Vi skal ikke have andre til at arbejde med motorsave i statsskoven, pointerer han.

Efter JydskeVestkystens henvendelse har Esben Wendland og Hjerteforeningen Aabenraa været i kontakt, og de har aftalt, hvordan Hjerteforeningen fremover skal kontakte Naturstyrelsen, når der er faldet træer ned over Hjertestierne i Rise Skov.

Trappen ned til broen er sat i stand for Hjerteforeningens penge. Foto: Jutta Drath.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce