Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Jan siger farvel: Med hilsen og hattesving

Jan Sternkopf siger farvel til journalistjobbet efter 34 år.

Det er en underlig fornemmelse at indgå i rækken af ”forhenværende”. Fra og med denne uge afslutter jeg min ansættelse i Jysk Fynske Medier som journalist ved JydskeVestkysten og Ugeavisen Aabenraa for i første omgang at gå på efterløn inden folkepensionen til september. Foran mig ligger en helt ny tilværelse med masser af fritid. Det har jeg vist også gjort mig fortjent til, vil jeg mene.

Samtidig kan jeg med glæde og tilfredshed konstatere, at jeg har nået denne milepæl stadig med helbredet, fornuften og ikke mindst samvittigheden i behold.

Godt nok er det da lidt vemodigt, at det nu er slut. Men kun lidt. Der er sat et fornuftigt punktum, og jeg ser frem til min nye livsalder med lige dele nysgerrighed og spænding.

Dermed lukker jeg også ned for 34 års arbejde i faget – først ved dagbladet Der Nordschleswiger i Aabenraa, siden som journalist ved Haderslev Ugeavis og efterfølgende redaktør for Vojens Ugeavis og senest Ugeavisen Aabenraa. Det betyder også oprydning i alle de ting, man har samlet gennem tiden: fotos, notater, navne på kontaktpersoner – samt et hav af kuglepenne og diverse skriveredskaber.

Alt har sin egen historie – hvilket jo også er årsagen til, at det i sin tid blev lagt til side og gemt.

Nu bliver der sorteret med hård hånd, for det er som sagt kun ting. Og det er fortid.

Der har gennem årene været behov for de hurtige historier, nyheder, der skulle skrives hér og nu, og der var artikler, der tog lidt længere tid at få på papiret. Op til flere år, faktisk, i et enkelt tilfælde.

Tak for historierne, for oplevelserne - og tak for tilliden.

I mit arbejde er det mødet med mennesker, der har givet størst glæde – utallige interviews og samtaler, der som regel har udmøntet sig i fortællinger om skæbner. Det kan lyde harmløst i al sin enkelhed – men disse møder har altid været berigende. De har givet oplevelser, de har givet indsigt.

Jeg takker af "med hilsen og hattesving”, et begreb, der stammer fra en tid, da mænd lettede på hatten - måske endda ledsaget af et lille ærbødigt nik - når de mødte en bekendt på gaden.

Alderen har jeg, hatten har jeg også, så derfor er det vel meget passende, at jeg hér på falderebet fortsætter traditionen.

Pas godt på hinanden.


Det kan lyde harmløst i al sin enkelhed – men disse møder har altid været berigende

Jan Sternkopf
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce