Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Janes træningsmetode gør underværker for hende selv og andre: Nu udvider hun med træning i baghaven

Jane Lunds tilgang til træning er den personlige, rolige og tillidsfulde, hvor hun guider sine klienter frem til at håndtere deres egen krop og gøre den stærkere. Hun har lært på egen krop, at det er den bedste måde at træne på, og nu har hun udvidet med træning udendørs i sin baghave, hvor hun kan have 15 med af gangen og senere på året kommer der også træning i en specialbygget overdækning foran huset. Foto: Mette Christine Schulz
58-årige Jane Lund udvider hendes motionsstudio i privaten til haven, hvor hun nu har bygget en bane til træning. For hende selv har træning altid betydet meget, men overdrivelse stressede kroppen, så det fik hende til at gå den modsatte vej.

Aabenraa: Selvom hun faktisk ikke har trænet et godt stykke på grund af en ny hofte, så ser hun bomstærk og toptrænet ud.

Det er 58-årige Jane Lund naturligvis stolt af - "at der ikke er noget, der er faldet sydpå," som hun selv siger det. Ud over at det er god reklame for hendes motionsstudio, så er det også vigtigt for hende, fordi hun har ændret sin tilgang til træning, og hendes krop er nu beviset på, at det virker.

- Jeg har altid trænet meget, og jeg endte med at overdrive træningen og stresse kroppen. Jeg lider af morbus meniére, som rammer det indre øre og påvirker balancen og giver anfald. Overdrivelse af træning gav nye anfald, men min omstrukturering af træningen gør, at jeg kan holde den næsten i skak. Jeg har lært at tyde kroppen og styrke den ud fra de udfordringer, man hver især har, fortæller den personlige træner.

Annonce

Ingen konkurrence her

For tre år siden valgte hun at give sine erfaringer og træningstips videre ved at åbne motionsstudio i privaten på Gamle Kongevej 19. Her er der ingen maskiner eller mange mennesker, men max fire på et hold og træning i naturlige bevægelser med enten kun ens egen kropsvægt eller også højest med et nogle få kilos belastning.

- Min måde at træne på er en pendant til højere, hurtigere, stærkere. Det vil jeg væk fra, for jeg vil hellere have, at folk mærker dem selv og lærer at bruge dem selv og får hovedet og kroppen til at arbejde sammen. Der er ingen konkurrence her, for alle gør det i deres eget tempo - ud fra deres udgangspunkt, og det har vist sig at have en stor effekt, forklarer Jane Lund.

Hun er ikke uddannet inden for idræt eller sundhed, men baserer sin træning på, hvad hun har oplevet virker på sin egen krop, og på de erfaringer hun har bygget gennem årene som elitefodboldsspiller og træningsentusiast.

Mange har problemer med balancen og ryggen og derfor er der balancebomme med i den nye bane i haven. For træneren handler det om at lære sine klienter at mærke efter på deres kroppe, så skavanker kan blive ordnet og rettet. Jane Lund har kun et hold en time hver dag for ikke at genere naboerne mere end højst nødvendigt. Foto: Mette Christine Schulz

Det har hun stor succes med i sit motionsstudio, og nu har hun udvidet mulighederne for træning. Før coronanedlukningen i foråret 2020 havde hun bestilt redskaber til sin store have, så hendes klienter også kunne træne udendørs. Leveringen blev forsinket, men nu står "træningshaven" klar og er blevet taget i brug til stor glæde for træneren.

- Det er dejligt at træne udenfor, og det er der også mange, der har fundet ud af under nedlukningerne. Folk nyder at dyrke motion udenfor og få frisk efter en lang dag på kontoret. Det er kommet for at blive, og derfor har jeg også bestilt en 36 kvadratmeter overdækning, som er speciallavet til træning, som skal stå ude foran huset, så vi kan træne der året rundt, fortæller Jane Lund.

Annonce

Det unikke er mig

Selvom hun har udvidet sit studio, så har hun ingen planer om at "blive større" med ansatte og flere træningstimer. Hun mener nemlig, at hendes succes med den træning, hun tilbyder, lige så meget er baseret på, at det er hende, der står for den.

- Det unikke her, er jo mig - det, jeg kan. Det handler om tillid, for folk blotter sig også lidt, når de fortæller om deres skavanker. Den ro og den tryghed kan jeg ikke give gennem en ansat. Jeg er en person, som booster folk og roser meget og følger dem tæt i deres udvikling, og det er en luksus, at jeg kan hjælpe dem hele vejen igennem og se, at de bliver styrket og kan håndtere deres udfordringer. Derfor skal det her ikke være større end det er nu, siger Jane Lund.

Blå bog

Hun er født i Nørresundby og gift med thyboen Kurt Jensen. Selv har hun tre voksne børn fra sit første ægteskab. Ægtefællen har to.

Med sin første mand boede hun i en årrække i England og Sydkorea, indtil hun vendte hjem til Danmark i 1997.

Hun har altid spillet meget fodbold og spillede i England for Wembley Ladies, som vandt ligaen.

Hun har for nylig fået en ny hofte, som hun selv tror er blevet slidt af at spille fodbold på beton i Sydkorea i syv år.

Hun har læst idræt på universitetet, men blev ikke færdig med studiet. Hun har også tidligere været instruktør hos Fitness World i en årrække.

Siden 2018 har hun haft Jane Lund Motion & Træning i privaten på Gamle Kongevej 19. Her tilbyder hun personlig træning eller træning i hold á fire deltagere i sit studio på såkaldte "bootcamps" med hver deres tema. Nu også udendørs træning på banen i haven, hvor der er plads til 15 deltagere.

Når hun ikke er i bevægelse, og det er hun næsten fra hun står op til hun går i seng, nyder hun at læse eller strikke. Ægtefællen Kurt elsker at cykle, og så har han tidligere spillet fodbold. Sporten, der bragte parret sammen.


Min måde at træne på er en pendant til højere, hurtigere, stærkere. Det vil jeg væk fra, for jeg vil hellere have, at folk mærker dem selv og lærer at bruge dem selv og får hovedet og kroppen til at arbejde sammen.

Jane Lund


Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Lokkemad: SønderjyskE uddeler 500 gratis sæsonkort

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kohberg kæmper en hård kamp: Svært at finde faglærte bagere

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Har du set dem? Nye lokale vandfontæner får opmærksomhed i resten af Danmark

Ugeavisen Aabenraa

Fem arkitektoniske perler: Hvilken har du som favorit

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder af kronprinsens løb med 18.000 sønderjyder: - Sønderborg har mit hjerte

Ugeavisen Aabenraa

Alle er med: Forsigtig aftale om kommunens økonomi

Ugeavisen Aabenraa

Hurtig oplevelse til udsatte børn: Kian kørte 300 kilometer i timen

Ugeavisen Aabenraa

Karsten bliver ved til kroppen siger stop: Glæden ved arbejdet er lige så stor som for 47 år siden

Ugeavisen Aabenraa

Sønderhav har fået ny pølsedronning: Folk strømmede til Bentes pølsevogn

Ugeavisen Aabenraa

Nyt supermarked har alt godt til verdenskøkkenet

Ugeavisen Aabenraa

Desperat hotel mangler en kok: Udlover nu en stor dusør

Ugeavisen Aabenraa

Lukas blev kørt ned i morgentrafikken: Anerkender dem, der hjalp ham, med en gave

Ugeavisen Aabenraa

Se billederne: Børn og voksne fik sig rørt i det flotte sensommervejr

Ugeavisen Aabenraa

Tyskere køber bolig i det danske grænseland som aldrig før

Ugeavisen Aabenraa

Oplev de lokale buskyttere kæmpe om DM: Aabenraa vært for stort mesterskab for første gang

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Polsk mand brød ind i kirke: Politihunde fik ham opsnust

Ugeavisen Aabenraa

21-årig hjalp hovedmænd med indsmugling for 20.000 kroner i sønderjysk narkosag: Slipper uden fængsel

Ugeavisen Aabenraa

Tysk tilflytter søger nye venner: Lokker med lækker grøntsagssuppe

Sønderjylland

To forretninger bliver til én: Ejendomsmægler fra Hammerslag skifter partner

Ugeavisen Aabenraa

Fra jeans til modetøj: I 30 år har Hanne klædt os moderigtigt på

Ugeavisen Aabenraa

Derfor er Løgumklostervej stadig spærret: Problemer giver en måneds forsinkelse

Ugeavisen Aabenraa

750 brandhaner skal væk: Regning på mindst 10 millioner kroner venter Aabenraa-borgere

Annonce