Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Journalist kan mærke tvivlen nage: Skal jeg lade mine børn vaccinere eller ej?

De første børn under 12 år blev allerede vaccineret i weekenden. Så hurtig var jeg ikke til at sige ja tak til invitationen, for jeg mangler stadig nogle svar, før min tvivl er forsvundet. Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson Ritzau/Scanpix

Den ligger der allerede - invitationen i e-boks.

Min ældste datter på 10 år er inviteret til at blive vaccineret mod covid-19, og snart lander invitationerne til de to yngste på 7 år også.

Da det var mig selv, det gjaldt for et halvt år siden, sad jeg nærmest og trippede af utålmodighed, og da invitationen kom, gik der kun et par minutter, så var der booket tider til stik.

Annonce

Nu er følelsen en helt anden.

Jeg kan mærke tvivlen nage, og lige meget hvor mange informationer jeg søger, så føler jeg ikke, at jeg får det svar, som gør, at jeg får booket de tre tider.

For det er bare noget andet, når det er ens børn, end når det er én selv.

Jeg skal træffe et valg på deres vegne, hvor jeg ikke føler mig overbevist om, at de ikke bliver ramt af bivirkninger.

Når man sidder som forældre og læser sætningen "Vi har ikke datagrundlaget for at vurdere eventuelle langsigtede bivirkninger ved vaccination af 5-11 årige, da det vil kræve, at man følger de vaccinerede børn over lang tid," så føler jeg mig ikke tryg ved at sige ja tak.

For det er netop langtidsbivirkningerne, jeg tænker på. Deres kroppe er i udvikling, og kan den vaccine påvirke den udvikling senere i livet.

Dokumentationen mangler for, at jeg får den der sikre mavefølelse.

Skal jeg så bare droppe min kritiske sans, tage skyklapperne på og være autoritetstro og tro på, at det har Sundhedsstyrelsen helt styr på?

Skal jeg lade mine børn "tage én for holdet", når jeg ikke føler mig ordentlig oplyst?

Det er det store spørgsmål lige nu, som jeg lige som sikkert mange andre forældre tumler med.

For jeg orker heller ikke flere nedlukninger og alle de her nærkontakt-regler. Jeg får simpelthen ondt i hovedet af at tænke på det, og det kommer efter en uge hjemme med alle tre børn i isolation, da én af dem blev smittet med covid-19.

Det burde et eller andet sted gøre mit og min mands valg nemmere, men det gør det bare ikke, fordi tvivlen stadig er der.  Hun fik næsten ingen symptomer, og hvorfor skal der så sprøjtes noget ind i hendes og søstrenes blod, når de ikke bliver syge?

Så kære Sundhedsstyrelse. I må op på hesten igen og prøve at gøre os forældre klogere på en simpel, overskuelig og gennemsigtig måde.

For jeg skal have ro i maven, før jeg siger ja tak på mine børns vegne.

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vi bruger flere og flere penge på skønhed: Julie vil gerne være den bedste udgave af sig selv - kvinder står i kø for at få tid i hendes vippeklinik

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Borgmester har fået corona - går glip af første byrådsmøde

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ejendomsmægler flytter et skridt ned ad bakken: - Det er byens bedste beliggenhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nyt liv i gammel præstegård: Ny ejer er i gang med den helt store overhaling

Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa sagde farvel til en stor erhvervsmand

Ugeavisen Aabenraa

Uddrag fra Peder Meldgaards biografi: Ingen jammer fra min side. Kun tak.

Ugeavisen Aabenraa

Historisk interessante togskinner kan give problemer for kendt julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Vi kan lære af Peder Meldgaards liv: Smid filtret væk og engagér dig i din by og dine medmennesker

Ugeavisen Aabenraa

Stor opbakning til byens butikker: Aabenraaerne har købt lokalt gavekort for tre millioner kroner

Ugeavisen Aabenraa

Lokal yin yoga-lærer udgiver digtsamlinger

Ugeavisen Aabenraa

Team Rynkeby lancerer deres egen øl: Skal give halvanden million kroner til Børnecancerfonden – på bare fire uger

Annonce