Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Julehjertesmykke får sin egen event i Julehjertebyen

Guldsmed Rie Meyer, til højre i billedet, har sammen med en gruppe elever fra Grænseegnens Friskole designe årets julehjertesmykke. Arkivfoto: Claus Thorsted

Det har været en tradition, at årets julehjertesmykke bliver offentliggjort ved åbningen af Julehjertebyen. I år får smykket sin egen event og bliver først lanceret den 1. december.

Annonce

Padborg: Julehjertesmykket har siden Et Hjerte for Alles begyndelse i 2008 været en fast del af indsamlingen, og hvis alle 500 smykker bliver solgt, giver det i dag omkring 55.000 kroner direkte til julehjælp.

- Vi må kun sælge smykket i 14 dage, og hvis alle bliver solgt, er det fantastisk mange penge til indsamlingen. Det svarer til omsætningen en weekend i Julehjertebyen, fortæller kasserer i Et Hjerte for Alle, Orla Jensen.

I år bliver lanceringen af julehjertesmykket ændret, da det ikke bliver offentliggjort, når Julehjertebyen åbner den 24. november.

For første gang får smykket sin egen event, når sløret løftes en uge senere lørdag den 1. december klokken 11.

- Vi har jo den udfordring, at det kun må sælges i 14 dage, og den 24. november er det ikke alle, som har øjnene rettet mod jul endnu. Derfor vælger vi i år at sælge det fra den 1. til den 14. december, og så får smykket også lidt ekstra fokus ved at få sin egen event. Så drukner offentliggørelsen af det ikke i alt det andet, der sker til åbningen, forklarer tovholder for Julehjertebyen, Malene Bruhn.

Julehjertesmykket


  • Julehjertesmykket bliver solgt i lokale butikker i Aabenraa Kommune fra den 1. december og 14 dage frem. Det bliver kun solgt i denne to-ugers periode, fordi det sælges uden moms, og så er kravet, at salget er begrænset til 14 dage.
  • Der bliver produceret 500 smykker og køber du et julehjertesmykke, går hele overskuddet til Et Hjerte For Alle.
Annonce

Elever designer sammen med guldsmed

Det er i år igen smykkedesigner og guldsmed Rie Meyer fra Padborg som designer julehjertesmykket sammen med elever fra Grænseegnens Friskole i Holbøl.

Hun har gennem de seneste uger godt kunne mærke en stigende interesse for dette års julehjertesmykke og har også fået de første forespørgsler på smykket.

- Og folk kommer ind i butikken for at se, om jeg var i gang og hvor langt jeg i givet fald var kommet. De har faktisk allerede forudbestilt det - det er lidt sjovt, for de har slet ikke set det endnu, fortæller Rie Meyer.

Men nysgerrige kunder må vente lidt endnu med at se smykket.

- Jeg laver nemlig smykket hjemme i privaten. Dels fordi det er frivilligt arbejde fra min side og dels er det stadig en hemmelighed, hvordan smykket ser ud, smiler Rie Meyer.

Årets tema for smykket er "selv en lille flamme giver varme".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce