Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Julen må gerne være lidt vild på Krusmølle

 Julen står også i Genforeningens tegn, siger Nina Loff. Foto: Kim Holm
På Krusmølle er der jul næsten hele året ligesom de seneste 34 år. Sidst i oktober åbnede julesæsonen dørene for de første af de i alt ca. 20.000 besøgende, der forventes at komme, inden sæsonen slutter den 23. december.
Annonce

En jul uden et besøg på Krusmølle er for mange familie utænkeligt.

Krusmølle byder på inspiration, pynteting og brugsting til den kommende højtid. Julen er højsæson, og det er her, den væsentligste del af årets omsætning skal skabes. Og sådan har det været lige fra starten, hvor Nina og Henrik Loff kunne invitere indenfor til gammeldags jul for 34 år siden.

-Det hele startede med, at min svigermor kom og sagde, at hun syntes, vi skulle lave et julemarked på gården. Hun syntes også, det var helt i orden, at de besøgende skulle igennem vore private stuer. Men da vi stod med bygningerne, som vi ikke vidste, hvad vi skulle bruge til, så tog vi beslutningen at bruge stalde og lader, og at det var julemarkedet, der skulle satses på. Julen fylder meget i Danmark, og da jeg er ud af en handelsfamilie, kunne jeg straks se mulighederne, siger Nina Loff, der ikke et øjeblik har fortrudt, at hun dengang tog beslutningen.

Ingen vidste dengang at det skulle blive så stort, og at julemarkedet 34 år efter stadig ville været et stort trækplaster.

Annonce

Jul hele året

Allerede i januar begynder Krusmølle at bestille og indkøbe varer til årets julemarked. Men julen starter for alvor i september, hvor årets tema skal findes og håndværkerne skal i gang med at bygge de 3000 kvadratmeter om til et hyggeligt udstillingslokale, der emmer af jul og skal inspirere til at gå på opdagelse mellem de mange flotte genstande.

Den røde farve dominerer stadig julen på Krusmølle. Foto: Kim Holm

- Julemarkedet er delt op i farver og temaer, og vi prøver hvert år at tilføre det nyeste nye inden for jul. Nisser er ikke længere bare nisser, den er også blevet mere stilfulde gennem tiden. I år er det farverne kongeblå og lyseblå, der dominerer markedet. De trendy farver kan bl.a. ses på kogler, kopper og servietter. Men selvfølgelig kommer man ikke uden om guld og glimmer, det hører julen til – så det er der selvfølgelig også meget af. Naturting som lysestager og paddehatte er også noget, der er populært hos kunderne. Noget andet, der bliver mere og mere populære, er julekugler formet som alt muligt f.eks. leopard, gorilla og tiger. Men selvfølgelig har vi også et bredt udvalg af kugler i alle farver og størrelser. Der skal noget nyt til hvert år. Vi skal vise de besøgende noget, de ikke har set før. Jeg søger meget inspiration på f.eks. instagram for at se hvilke tendenser, farver m.m. der er in i år. Det må godt "larme" lidt – og så giver vi den fuld gas. Det må gerne være lidt vildt. Folk er blevet modigere og vil gerne prøve noget nyt, siger Nina Loff med julelys i øjnene.

Annonce

Men anderledes i år

For at passe godt på de besøgende i disse corona-tider, bliver der i år lavet et stort ankomstområde, hvor man kan tage ophold, mens man venter på at blive lukket ind. Der vil være en dørmand, der uddeler kort med numre på, så man er sikker på, at der ikke er flere end 450-500 gæster inde ad gangen.

Kugler skal der til, og de fås i alle farver og faconer. Foto: Kim Holm

Der bliver mere luft mellem gæsterne, og det betyder også, at der er bedre mulighed for at se det hele ordentligt.

- I år har vi lavet et samarbejde med kokkelinjen på EUC Syd, som skal "designe" vores æbleskiver, som vi sælger 150 kilo af på en uge, og guide os til, hvad vi kan blive bedre til. En anden nyhed bliver et afterski-område, der bliver indrettet i det ene lokale. Her vil der være en gondol der kan køre op og ned, halmballer med masser af sne – i det hele taget et hyggeligt område, hvor man kan sidde og stresse af mellem indkøbene, siger Nina Loff, der også skruer op for de røde og hvide farver for at markere Genforeningen.


Det må godt "larme" lidt – og så giver vi den fuld gas. Det må gerne være lidt vildt. Folk er blevet modigere og vil gerne prøve noget nyt.

Nina Loff, Krusmølle


For Nina Loff er det næsten jul året rundt. Allerede i januar begynder indkøbene til den kommende sæson. Foto:Kim Holm
 Der er masser af nostalgi på Krusmølle. Selv skiltene er håndmalede. Foto: Kim Holm
Naturting og farver bliver mere og mere populære. Foto: Kim Holm
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce