Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kan du huske det? Kvicly's rampe er fuld af barndomsminder

For mange er denne rampe bare et levn fra fortiden, som nu skal fjernes i nedrivningen af Nørreport. For mig er denne rampe et sted, som er fyldt med en masse barndomsminder. Foto: Mette Christine Schulz

Jeg kan huske det, som var det i går.

Når vi holdt for rødt og ventede på, at vi kunne køre op ad rampen ved Kvicly, spredte forventningens glæde sig på bagsædet.

Turen op ad rampen var nemlig altid en glædelig begivenhed i min barndom. Det betød oplevelser, og det betød ofte også en is eller et stykke kage i Kvickly's cafeteria på førstesalen.

Annonce

Jeg havde ikke tænkt på den rampe som noget betydningsfuldt i min barndom, selvom jeg kører forbi den flere gange om dagen.

Den har bare altid været der, og de seneste år har det ikke været muligt at køre på den, og så har jeg ligesom ikke skænket den en tanke.

Ikke før, jeg forleden dag var inviteret ind på nedrivningspladsen på Nørreport, og det gik op for mig, at rampen snart forsvinder.

Da kom barndommens minder tilbage til mig.

Jeg kunne med det samme mærke den der forventningsfulde glæde på bagsædet. Hvordan den spredte sig i kroppen, og hvordan jeg bare glædede mig til det, der nu skulle ske.

Jeg kunne huske de utallige ture i cafeteriatet med først mine forældre som barn og siden som ung med vennerne, hvor det sted var et fast tilholdssted. Det var her, vi tog hen efter skole og delte en bakke af de legendariske pomfritter, mens vi sad ved de store vinduer og kiggede ned på gågaden for at se, om der kom nogen forbi, vi kendte.

Det var her, ungdommens første forelskelser fik grobund, når den fyr, jeg var varm på, kom ind af døren med sine venner og sagde hej, så man blev helt rød i hovedet, og sommerfuglene fløj rundt i maven.

Det var her, vi aftalte at mødes, når vi skulle på dates, inden der kom caféer i byen, og inden vi blev 18 år, hvor den slags blev flyttet til værtshusene og diskotekerne.

På et tidspunkt blev Kvickly's cafeteria et usmart sted at mødes. Det var ikke længere in at sidde der i stanken af friture på de gamle slidte møbler og glo ud af vinduet. Nu tog vi på Café Koppen, som blev det nye sted at mødes.

Det sted forsvandt allerede for mange år siden, da den gamle busstation blev revet ned, og nu bliver Kvickly-bygningen også revet ned.

Dermed forsvinder de fysiske minder om min barndom og ungdom i Aabenraa. Dem, der får mig til at mindes de store følelser fra den tid.

Til gengæld får mine børn nu et sted i det nye byrum på Nørreport, hvor de måske får skabt nogle af de samme minder, som jeg fik på det sted for 30-35 år siden.


Det var her, ungdommens første forelskelser fik grobund, når den fyr, jeg var varm på, kom ind af døren med sine venner og sagde hej, så man blev helt rød i hovedet, og sommerfuglene fløj rundt i maven.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce