Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kendt for at slå stadionrekorder: Store fodboldstjerner lufter benene for at fejre lokal boldklubs 100 års jubilæum

Martin Jørgensen er én af de spillere, man kan være heldig at se spille i Aabenraa den 6. maj. Foto: Søren Gylling
Den 6.-7. maj kan Aabenraa Bold Klub endelig fejre dens udsatte 100 års jubilæum. Det sker blandt andet med et eksklusivt besøg af store tidligere landsholdsstjerner, der spiller opvisningskamp mod et udvalgt lokalt hold.

Aabenraa: De er kendt for at slå stadionrekorder hvor end de spiller, og nu kommer turen til Aabenraa Stadion.

Fredag den 6. maj kommer store tidligere fodboldstjerner til byen for at være med til at fejre Aabenraa Bold Klubs udsatte 100 års jubilæum.

Det sker i en opvisningskamp, hvor Dansk Boldspil Unions oldboys-landshold møder et udvalgt hold fra AaBK på det lokale stadion klokken 18.30.

Annonce

- Vi er heldige, at vi får besøg af dem, for de spiller kun seks kampe om året, og det er efterhånden en del år siden, de har været på besøg i Sønderjylland. Vi forventer, at der bliver sat publikumsrekord på stadion den aften, hvor der sagtens kan være 5000, siger formand for AaBK, Per Hartung.

Drømmekampen gik i vasken

Egentlig havde klubben gået efter, at oldboys-landsholdet skulle møde det tyske oldboys-landshold i opvisningskampen, fordi jubilæet skulle have været fejret i samme år, som Genforeningen fejrede sit 100 års jubilæum.

- Det var vores drømmekamp, men den gik i vasken på grund af corona. Så nu stiller vi op med et udvalgt AaBK-hold, hvor en bruttotrup på over 30 spillere har trænet et stykke tid for at være klar til kampen. Mit eneste krav til holdet er, at de skal kunne løbe og følge med, for selvom spillerne på oldboys-landsholdet er oppe i alderen, så kan de stadig noget med en bold, og vi skal ikke se dumme ud, siger Per Hartung.

Sådan så oldboys-landsholdets opstilling ud, da holdet i september fejrede Sepp Piontek og Fynslund Boldklubs jubilæum. Foto: Søren Gylling

Billetsalget til kampen er begyndt, men formanden er ikke pt opdateret på salget.

- Jeg forventer heller ikke, der bliver solgt mange i forsalg, for folk venter og ser, hvordan vejret bliver den aften. Bliver det godt vejr, så er jeg ikke i tvivl om, at det bliver en kæmpe succes, siger Per Hartung.

Annonce

Stjerner spiller gratis

Oldboys-landsholdet har spillet kampe siden slutningen af 1970’ere og har siden 1998 spillet fem-seks kampe om året i Danmark.

Spillerne på oldboys-landsholdet skal have spillet mindst en herre A-landskamp, men der er også inkluderet andre store fodboldpersonligheder, som har et stort og godt navn ude omkring i fodbold Danmark.

Spillerne på holdet spiller helt gratis, og det gør de, fordi de fleste af disse tidligere landsholdspillere selv har fået deres fodboldopdragelse i en lille klub, inden de trådte ind på den store fodboldscene.

Oldboys-landsholdet har også repræsenteret Danmark ude i den store verden, hvor det bl.a. har spillet mere end to millioner kroner ind til gadebørn i Vietnam, da man spillede på et udsolgt stadion i Hanoi. Oldboys-landsholdet har også lavet fodboldskoler i Japan, hvor mere end 3000 skolebørn blev trænet af de gamle danske landsholdsspillere, og DBU har selv arrangeret nogle turneringer rundt omkring i Danmark, hvor blandt andre Spanien, Holland, Frankrig, Tyskland med flere har deltaget.

Hvilke stjerner, der kommer til Aabenraa og spiller, bliver først offentliggjort den 2. maj.

DBU's bruttotrup

25 spillere er udtaget til bruttotruppen til oldboys-landsholdet, og de er:

Jesper Christiansen

Kevin Stuhr Ellegaard

John Sivebæk, Vejle BK

Anders Møller Christensen, AC Odense

Johnny Thomsen

Morten Karlsen

Simon Busk Poulsen, SønderjyskE

Steen Nedergaard, Morud

Søren Colding, Brøndby IF

Thomas Helveg, AC Odense

Morten Bisgaard, AC Odense

Carsten Hemmingsen

Niki Zimling, Kolding IF

Stig Tøfting, AGF

Martin Jørgensen, AGF

Thomas Kristensen, Lyngby BK

Thomas Kahlenberg, Brøndby IF

Hans Henrik Andreasen

Johan Absalonsen

Esben Hansen, SønderjyskE

Peter Graulund, AGF

Jeppe Tengbjerg

Morten ”Duncan” Rasmussen, FCM

Jonas Kamper

Jonas Borring

Billetter til kampen kan købes på boldbillet.dk og koster 50 kroner for voksne og 25 kroner for børn.

Vi forventer, at der bliver sat publikumsrekord på stadion den aften, hvor der sagtens kan være 5000.

Per Hartung
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Flemming startede Fugebillen for 25 år siden - nu flyver han verden rundt

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Stigende energipriser rammer Arena Aabenraas badegæster

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kunne du tænke dig at se den nye politistation indefra? Nu har du chancen

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

37-årig fængslet og sigtet for drab: Politiet var forbi tidligere på dagen

Ugeavisen Aabenraa

Grundene har ligget øde hen i 23 år: Nu bygger Anders og Kira som de første deres drømmehus

Ugeavisen Aabenraa

Forurening langt værre end forventet: Regionen renser forurenet grund i Aabenraas bymidte

Ugeavisen Aabenraa

Mere plads - mindre husleje: Change flytter over på den anden side af gaden

Ugeavisen Aabenraa

Se alle billederne fra den røde løber: IBC-elever til galla i glimmer, glitter og flotte biler

Ugeavisen Aabenraa

Supermarked kunne ikke løbe rundt: - Aabenraa er for lille

Ugeavisen Aabenraa

Årets hus i landsby har fået en gevaldig make-over

Annonce