Kirken er med til at udsmykke gågaden: Genopfrisk historierne om påskens dramatiske fire dage
Sct. Nicolai Kirke og Shop i City har sammen produceret bannere, der skal pryde nyt plankeværk op til påske.
Copy link address
Mette Christine Schulz mcs@jv.dk og Bente Staugaard BST@jv.dk
Annonce
Hanne Boström-Petersen og Jørgen Jørgensen fra Sct. Nicolai Kirke så for første gang det færdige resultat, da de i weekenden mødtes med citychef Dorthe Hilbig i den nordlige ende af gågaden, hvor kirkens fortællinger om påskens fire dramatiske dage pynter på det byggehegn, som er sat på.
Ved hver fortælling er der en QR-kode på, som interesserede kan scanne med deres telefon, og derigennem få henvisninger til Bibelens tekster. Jørgen Jørgensen og Hanne Boström-Petersen skulle lige tjekke, at koderne virkede.