Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Klokken ringede: Løbere ud på ruten med et strejf af det rigtige Aabenraa Bjergmarathon

Aabenraa Bjergmarathon 2020 blev skudt i gang med klokkeringning og konfetti-regn - ganske som det plejer. Men alligevel var det en usædvanlig dag, for den store menneskemængde af deltagere manglede. Godt 30 løbere var dog med til at give det et strejf af Bjergmarathon. foto: Jan Sternkopf
Meget var anderledes ved den 21. udgave af Aabenraa Bjergmarathon. Det 21. løb gennemføres sammen - og alligevel hver for sig i en virtuel udgave. Godt 30 deltagere ville dog have et strejf af den originale Bjergmarathon-stemning på Storetorv. De blev sendt afsted med klokken - ganske som de plejer.
Annonce

Aabenraa: Løberne var på plads under startbuen på Storetorv ved dette års udgave af Aabenraa Bjergmarathon. Men meget var anderledes i år måtte deltagerne og arrangører erkende: Der var ikke nær så mange mennesker under startbuen som normalt.

På grund af coronakrisen blev Aabenraa Bjergmarathon gennemført som et virtuelt løb - forstået på den måde at man løber hver for sig - og alligevel sammen.

- Deltagerne begynder og slutter på Storetorv. Og de løber den distance, som de gerne vil - men på et tidspunkt, der passer dem. Det kan være i dag, det kan være i morgen - eller en hvilken som helst anden dag, blot de gør det inden den 22. august, forklarer formand for Aabenraa Bjergmarathon Per Husmann konceptet.

Annonce

Løbere registrerer selv deres tid

Virtuelt bliver det, fordi alle deltagere ved tilmeldingen har modtaget en mail med et link, hvor de skal registrere deres løb med distance og sluttid. Denne tid indgår så i den samlede resultatliste, forklarer Per Husmann.

Det virtuelle Aabenraa Bjergmarathon 2020 skydes i gang ved at der ringes med klokken. foto: Jan Sternkopf

Indtil videre havde 350 løbere tilmeldt den virtuelle version, men arrangørerne håber, at de når de 600, som der er medaljer til.

Godt 30 løbere var dog mødt på Storetorv til "normal" Bjergmarathon-tid og blev sendt afsted præcis kl. 10 til lyden af klokken, der lige siden det første Aabenraa Bjergmarathon i 1999 har sendt løbere fra hele verden afsted.

Normalt foregår det jo i en kæmpeflok, sagde borgmester Thomas Andresen.

- Men intet er normalt i denne tid - heller ikke Aabenraa Bjergmarathon. Vi strækker det bare over længere tid, og så løber folk, når det passer dem, bemærkede han.

Derfor får klokken også lov at blive på Storetorv, så løbere i dagtimerne kan ringe med den og dermed få et strejf af den originale Bjergmarathon-stemning.

Aabenraa Bjergmarathons klokke får lov at stå på Storetorv i dagtimerne frem til den 22. august, så løberne kan markere, når de krydser start og mål.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce