Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Klumme: Nørreport mangler trækplaster for at slippe af med prædikatet "den døde ende" - gylden mulighed tæt på at blive misset

Her skal det nye midlertidige byrum ligge, men hvad skal der ske med den 5500 kvadratmeter store plads i fremtiden? Det bliver spændende at følge, for nedrivningen af de gamle grimme bygninger har givet Aabenraa en gylden mulighed for at lave noget, der kan tiltrække både turister og nye borgere, men også give nuværende borgere værdi. Foto: Mette Christine Schulz

Jeg indrømmer det blankt.

Jeg er én af dem, som har omtalt Nørreport-kvarteret som "den døde ende". Ikke kun i disse spalter, men også i virkeligheden.

Og hvorfor har jeg så det? Det har jeg tænkt over i forbindelse med denne uges avis, hvor jeg med udgangspunkt i en studerendes opgave om netop Nørreport-kvarteret har læst og hørt meget om, at kvarteret trods den store forandring og de mange nye butikker og en café stadig kæmper med mærkatet "den døde ende".

Annonce

Når man som jeg er indfødt aabenraaer og kan huske Nørreport som den livlige ende af gågaden, er det nok naturligt. Jeg kan huske dengang, da Nørreport var en helt naturlig del af en tur på gågaden - og som oftest var den også målet for shoppingturen. For her lå London Magasin, Olfert og en sportsforretning - og ikke mindst Kvickly, som langt op i teenageårene var samlingspunktet for byens unge.

DE FORSVANDT, MEN så kom H&M og var trækplastret, men da de valgte at flytte længere op ad gågaden, forsvandt trækplastret. Nørreport forsvandt dermed også i min gågade-rytme, og den blev til "den døde ende" i folks bevidsthed med tomme butikslokaler og intet liv.

Der er gået mange år, og hvordan får man et kvarter, som har været "dødt" længe i ens bevidsthed til at blive levende igen?

Det er godt på vej ved at give kvarteret et løft rent visuelt, men det er ikke nok, at det er kønt at kigge på. Der skal også være noget indhold i murstenene, og der er vi ikke helt endnu.

Tomme lokaler er der næsten ingen af mere, og der er kommet café, strikkebiks, kunsthandel og pladehandler, men trækplastret er der ikke.

Butikkerne i den nordlige ende af gågaden sætter i den studerendes rapport deres lid til det nye midlertidige byrum, men jeg er ikke sikker på, at det er nok til at slå mærkatet om "den døde ende" ihjel.

ALENE ORDET MIDLERTIDIGT giver byrummet et skær af "ikke gennemtænkt projekt." Et skær af, at det er ikke lavet for at tiltrække byens borgere og turister, men lavet for at pynte på et område, indtil der kommer én med en pose penge og vil bygge der.

Og hvad så, når det sker?

Så mister Nørreport-kvarteret en gylden mulighed for at have et sted, som kan tiltrække folk til hele gågaden. Et trækplaster, som kan gøre den nordlige ende af gågaden til en del af ens naturlige rute, når man er på gågaden.

Jeg forventer ikke at komme til at tilbringe særlig meget tid i det nye byrum. Det kan jeg lige så godt være ærlig at sige.

Jeg har mindre børn, og de gider i forvejen ikke med på gågaden, fordi de synes, den er kedelig. Der er nemlig ingenting til børn. Ingen legeplads, hvor de kan hygge sig og lege, mens mor og far får en kop kaffe på en café eller får shoppet lidt i butikkerne.

Grønne bakker og bænke i det nye byrum tiltrækker ikke os som børnefamilie. Når der så samtidig ligger en parkeringsplads midt i de grønne bakker, hvor man kunne have brugt pladsen på noget til børn, så er jeg stået lidt af.

Der har manglet visioner og tanker, der rækker længere ud i fremtiden, med den her unikke mulighed, man har fået med dette store areal. Fra min stol ser det ud til at handle om penge og ikke byens udvikling med tanke på at tiltrække nye borgere og fastholde dem, der bor her.

AABENRAA LIGGER SOM en smørklat midt i Sønderjylland, men vi formår ikke at rykke på det og være innovative som Sønderborg.

Det vil kræve visionære politikere, som vil stå sammen på tværs af partierne for byens og kommunens bedste.

Det vil kræve virksomheder, der ligesom Danfoss kan se værdien i at være med til at udvikle lokalsamfundet for at tiltrække arbejdskraft, og det kræver, at borgerne engagerer sig og giver deres besyv med i udviklingen, men også deltager i de events, der bliver stablet på benene.

Så vi kan få "den tidligere døde ende" til at blomstre fuldt ud igen.


Når der så samtidig ligger en parkeringsplads midt i de grønne bakker, hvor man kunne have brugt pladsen på noget til børn, så er jeg stået lidt af.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Har du set det? 100-årig kiosk på gågaden er blevet frisket op

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sjældne øl bliver serveret i Aabenraa: Mad Scientist overtager hanerne hos Malt & Grape

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Ny gourmetpris i Sønderjylland: Hvilken restaurant får du mest ud af besøge for max 1500 kroner?

Ugeavisen Aabenraa

Fællessang på Storetorv er tilbage: Mindes Kim Larsen med hygge, god musik og grin

Ugeavisen Aabenraa

Fik en pris for gejst, godt humør og vilje: Men egentlig er Fleur ret genert

Ugeavisen Aabenraa

Voldsomt kræftforløb endte lykkeligt: Tak for livet Dizzy

Ugeavisen Aabenraa

Jeg undrer mig stadig over Bodenhoffs Kilde: Gør noget ved den - ellers fjern den

Ugeavisen Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Ugeavisen Aabenraa

Bodenhoffs Kilde er unik i Sønderjylland: Men det kræver frivillige at få den til at blive flot igen

Ugeavisen Aabenraa

Bodenhoffs Kilde har været en smuk plet i skoven: Beviset hænger på Jyttes væg

Ugeavisen Aabenraa

Lokkemad: SønderjyskE uddeler 500 gratis sæsonkort

Ugeavisen Aabenraa

Kohberg kæmper en hård kamp: Svært at finde faglærte bagere

Ugeavisen Aabenraa

Har du set dem? Nye lokale vandfontæner får opmærksomhed i resten af Danmark

Ugeavisen Aabenraa

Fem arkitektoniske perler: Hvilken har du som favorit

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder af kronprinsens løb med 18.000 sønderjyder: - Sønderborg har mit hjerte

Ugeavisen Aabenraa

Alle er med: Forsigtig aftale om kommunens økonomi

Ugeavisen Aabenraa

Hurtig oplevelse til udsatte børn: Kian kørte 300 kilometer i timen

Ugeavisen Aabenraa

Karsten bliver ved til kroppen siger stop: Glæden ved arbejdet er lige så stor som for 47 år siden

Ugeavisen Aabenraa

Sønderhav har fået ny pølsedronning: Folk strømmede til Bentes pølsevogn

Ugeavisen Aabenraa

Nyt supermarked har alt godt til verdenskøkkenet

Ugeavisen Aabenraa

Desperat hotel mangler en kok: Udlover nu en stor dusør

Ugeavisen Aabenraa

Lukas blev kørt ned i morgentrafikken: Anerkender dem, der hjalp ham, med en gave

Ugeavisen Aabenraa

Se billederne: Børn og voksne fik sig rørt i det flotte sensommervejr

Annonce