Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kom med ind bag kulisserne i Frozen Kingdom: Vi har lyst til at gemme os i buskene og høre, hvad gæsterne siger

Fredag eftermiddag åbner den store lysfestival Frozen Kingdom ved Brundlund Slot i Aabenraa. Arrangørerne er begejstrede for omgivelserne i slotsparken.

Aabenraa: I flere uger har et stort hegn skærmet for de nysgerrige blikke, men forbipasserende har godt kunnet se noget af alt det lys, som frem til nytår vil fylde slotsparken.

Fredag eftermiddag bliver spændingen så endelig udløst, når lysfestivalen Frozen Kingdom åbner dørene og lader de første gæster komme ind og opleve det univers, som arrangørerne har skabt med over 500.000 led-pærer i alle mulige farver.

Torsdag aften, da avisen var på besøg, blev der stadig arbejdet over alt i parken, men det skete med smil, nynnen og godt humør og ingen stress.

Annonce

Over alt på den 1,4 kilometer lange rute, som snor sig gennem parken over nybyggede broer og forbi den ene flotte lysskulptur efter den anden, var folk i gang med at lægge sidste hånd på den store event - også direktøren selv, for det er Rasmus Fenger, som har designet festivalen ud fra omgivelserne ved Brundlund Slot.

Bruge naturen i designet

- Rasmus har brugt rigtig meget tid på forarbejdet, for det kræver det, når man skal have det til at passe ind i omgivelserne. Men det er også det, der er fedt - at designe festivalen ud fra omgivelserne og bruge den natur, der er her. For det er ikke en kæmpe lukket hal, vi er i, men natur, og det træer kan er at give dybde ind i naturen, når man designer en lysfestival som vores, forklarer marketingchef ved Lumagica, Nadja Sandberg Kalnæs.

Livets Træ på 60 kvadratmeter er festivalens højdepunkt. Det står midt i parken og med skiftende farver spreder det en flot stemning gennem dets store lysende trækrone Foto: André Thorup

Alle er spændte på, hvordan lysfestivalen bliver modtaget i Aabenraa, og de glæder sig til endelig at få gæsterne ind og høre deres reaktion.

- Vi elsker at opleve gæsterne i det, vi laver. Det er der, vi får energien fra. Vi bruger rigtig meget tid på at høre om gæsternes oplevelse bagefter med spørgeskemaer, men vi har mest lyst til at gemme os i buskene for at høre, hvad de siger, når de går rundt på ruten. Nogle gange går vi også bag gæsterne på ruten for at observere og lytte til reaktionerne, siger Nadja Sandberg Kalnæs.

Annonce

Direktør tror på 50.000 gæster

Hvor hun er den tilbageholdende realist, som tror på 35.000 til 40.000 gæster, er direktør Rasmus Fenger optimisten, som tror, at lysfestivalen sagtens kan trække over 50.000 gæster til Aabenraa.

Direktør for Lumagica, Rasmus Fenger, har selv designet festivalen ud fra de naturlige omgivelser, der er ved Brundlund Slot. Han var også selv i arbejdstøjet i sidste uge for at få det hele færdigt til åbningen. Foto: André Thorup

- Det er en lang periode, vi er her, og mund til mund-metoden er den bedste måde at få spredt oplevelsen herinde på. Vi kan se, at der bliver solgt rigtig mange billetter hver dag jo tættere, vi kommer på åbningen, siger marketingchefen.

I designet af lysfestivalen har Rasmus Fenger også tænkt på, at man gerne vil tage flotte billeder til Instagram. Derfor kan man blandt andet sætte sig ind i den oplyste karet og tage billeder. Foto: André Thorup

Lysfestivalen i Aabenraa

Lysfestivalen fylder mellem 50.000 og 55.000 kvadratmeter.

Man går ad en afmærket rute gennem forskellige områder med hver sin historie, som relaterer til historien om vinterdronningens rige.

Der er musik på ruten for at skabe stemning.

Der er et stort madområde i selve parken foran slottet med forskelligt mad, mens der undervejs på græsplænen ved legepladsen er lavet et stort hyggeområde med bjælkehuse, hvor man kan købe varme drikke.

Foreninger kan stille frivillige til rådighed til at arbejde under lysfestivalen og dermed tjene penge til foreningen. Der mangler pt. frivillige til december.

Ved Lumagicas første lysfestival i Ringsted i 2020 var der flere end 55.000 gæster på 23 åbningsdage. I Aabenraa er festivalen åben i 30 dage, da den først lukker den 30. december.

Lumagica arrangerer i år fire lysfestivaler: "Spooky LumiNights" i Slagelse, "Christmas Wonderland" i Ringsted og "Enchanted Winter Forest" i Odense ud over "Frozen Kingdom" i Aabenraa.

Billetprisen er på 75 kroner for børn og 165 kroner for voksne i forsalg, mens den er højere i døren. Der kan købes billetter her

Arbejdet med at få de sidste detaljer på plads var i gang helt frem til åbningen. Foto: André Thorup
Store marmutter, blåhvaler, kronhjorte og andre dyr lyser slotsparken op sammen med farvede projektører, der lyser træerne op. Foto: André Thorup
Marketingchef Nadja Sandberg Kalnæs bruger meget tid på at få tilbagemeldinger fra gæsterne, så Lumagica kan udvikle lysfestivalen videre sammen med gæsterne. Derfor vil gæsterne i Aabenraa også opleve at få spørgeskemaer om deres oplevelse i parken. Foto: André Thorup
Der er også store skulpturer i lysfestivalen som her i området med isfolket. Foto: André Thorup
Det er isdronningens rige, der er temaet, og derfor står hun ved indgangen og byder gæsterne velkommen. Hun står også i madområdet, hvor der er lavet et ekstra område med lysskulpturer ud over oplevelsesruten. Foto: André Thorup

Men det er også det, der er fedt - at designe festivalen ud fra omgivelserne og bruge den natur, der er her. For det er ikke en kæmpe lukket hal, vi er i, men natur, og det træer kan er at give dybde ind i naturen, når man designer en lysfestival som vores.

Nadja Sandberg Kalnæs





Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anbefaler bøger skrevet af børns idoler: YouTube får børn til at læse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Her kan du hente de største besparelser på black friday

Ugeavisen Aabenraa

I år rykker juletræsfesten indenfor med coronapas: Arena er klar med julemand og godteposer

Ugeavisen Aabenraa

Anmeldelse af ny Julehjerteby: Aabenraa har fået en unik hyggelig by i byen

Ugeavisen Aabenraa

Stig Rossen synger julen ind for 27. gang: I år har han ung sangerinde med på scenen i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

13 nye navne: Her er alle medlemmerne af det nye byråd

Ugeavisen Aabenraa

175 Lykke-børn og unge havde en uforglemmelig dag i Aabenraa: Gav gaver til børn, der har det ekstra svært

Ugeavisen Aabenraa

Her kan du få det store overblik: Sådan gik det dramatiske valg i Aabenraa punkt for punkt

Ugeavisen Aabenraa

Efter sidste års nedlukning: Nu kan du måske snart stå på skøjter i midtbyen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Malene og de frivillige blev overstrømmet med positive ord og glæde ved Julehjertebyens åbning

Ugeavisen Aabenraa

Glemt tøj får nyt liv i økonomisk trængte familier: Arena vil bryde tabu ved at give tøj væk

Ugeavisen Aabenraa

Frivillige togførere er enige efter politiets nej: Juletogene bliver i garagen i de næste to uger

Ugeavisen Aabenraa

Garant donerer - Elsebeth syr: Udgåede gardinprøver bliver til penge til Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Politiets nej kan stoppe populært juletog:  Frustrerede frivillige mødes for at diskutere fremtiden

Ugeavisen Aabenraa

På fredag er sidste chance: 275 har allerede søgt om julehjælp hos Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Jette Julius havde en mærkelig mavefornemmelse inden valget: Der går måneder, før jeg kommer over det

Ugeavisen Aabenraa

Se video: Mangeårig lokalpolitiker fortryder, han stillede op - 'Det er totalt slut med politik'

Ugeavisen Aabenraa

Se alle navnene: De blev valgt

Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Det skal du vide inden dit besøg i den nye Julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Nørreports butikker er klar med julehygge: Serverer julefrokost for gæsterne

Ugeavisen Aabenraa

KIS spritter af på valgsteder: Elever og vælgere holdes adskilt

Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anmelder: Medrivende, sprudlende og bevægende roman fra Indiens slumkvarterer

Annonce