Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Louise ledte efter kærligheden i nyt TV2-program: Sådan er det gået hende

Louise Andresen fandt ikke kærligheden i "The bachelor", men hun fik nogle rigtige gode veninder i de andre deltagere. Blandt andre Stine Mariager (med solbriller). Foto: Lotta Lemche/TV2
26-årige Louise Andresen fra Aabenraa var én af de 18 kvinder, som i oktober rejste til Rhodos som deltager i TV2 Plays realitysatsning "The bachelor".

Aabenraa: Hun blev valgt uge efter uge, og var til sidst den ene af de to kvinder, som Jaffer Janjooa skulle vælge imellem.

Men 26-årige Louise Andresen fra Aabenraa fandt ikke kærligheden i TV2 Plays nye store realityprogram "The Bachelor", som blev optaget i oktober på Rhodos, men først sendt denne sommer. Det sidste afsnit blev lagt online til streaming i sidste uge.

I finalen blev hun fravalgt, og det var svært at få den besked.

Annonce

- Jeg synes, Jaffer gør det på en virkelig god måde. Men jeg blev da ked af det og skuffet over, at jeg virkelig følte, jeg havde åbnet mig over for Jaffer, siger Louise Andresen til tv2.dk.

Dårlige forhold i bagagen  gjorde, at hun havde svært ved at åbne sig op, men selvom hun gjorde det og alligevel blev valgt fra i tv-programmet, så fik hun nyt mod på kærligheden.

- Jeg tager hjem med så mange andre ting. Jeg har fået et håb for, at der er fyre derude, der har har lige så meget energi, som jeg har, siger hun som det sidste i programmet.

Flytter til Odense

Ud over et håb for kærligheden fik hun også gode veninder i nogle af de 18 andre kvinder, og det var på en bytur med nogle af dem, at hun kort tid efter optagelserne på Rhodos mødte en fyr i Odense, skriver TV2 på deres hjemmeside.

De er i dag kærester, og Louise Andresen bytter snart Aabenraa ud med Odense for at flytte sammen med ham. Hun var ud over at være lærer også håndboldspiller på SønderjyskE's hold i 1. division fra 2018 til 2021.

Louise Andresen meldte sig til programmet for at få nogle oplevelser, og det fik hun. Blandt en helikoptertur, besøg hos en spåkone og en tur i en paraglider på den sidste date. Lotta Lemche/TV2

Du kan se mere til Louise Andresen, når TV2 Play tirsdag den 20. juli sender interviews med deltagerne i programmet "Efter den sidste rose."

Hvad er "The bachelor?"

"The Bachelor" stammer fra USA, hvor det har kørt med stor succes i 18 år.

Konceptet går ud på, at en ungkarl dater en gruppe kvinder, der skal prøve at vinde ungkarlens hjerte.

Hver uge ved den såkaldte rose-ceremoni ryger en kvinde hjem, og til sidst står en - forhåbentlig den helt rigtige - tilbage med en rose i hånden.

18 kvinder boede sammen i et hus på Rhodos i fire uger, mens de alle datede den samme mand. Cirka halvvejs kom der endnu en bachelor med, så der var to mænd at date.

Du kan se alle afsnit af "The Bachelor" på TV2 Play.


Jeg tager hjem med så mange andre ting. Jeg har fået et håb for, at der er fyre derude, der har har lige så meget energi, som jeg har.

Louise Andresen
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Lokkemad: SønderjyskE uddeler 500 gratis sæsonkort

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Kohberg kæmper en hård kamp: Svært at finde faglærte bagere

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Har du set dem? Nye lokale vandfontæner får opmærksomhed i resten af Danmark

Ugeavisen Aabenraa

Fem arkitektoniske perler: Hvilken har du som favorit

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder af kronprinsens løb med 18.000 sønderjyder: - Sønderborg har mit hjerte

Ugeavisen Aabenraa

Alle er med: Forsigtig aftale om kommunens økonomi

Ugeavisen Aabenraa

Hurtig oplevelse til udsatte børn: Kian kørte 300 kilometer i timen

Ugeavisen Aabenraa

Karsten bliver ved til kroppen siger stop: Glæden ved arbejdet er lige så stor som for 47 år siden

Ugeavisen Aabenraa

Sønderhav har fået ny pølsedronning: Folk strømmede til Bentes pølsevogn

Ugeavisen Aabenraa

Nyt supermarked har alt godt til verdenskøkkenet

Ugeavisen Aabenraa

Desperat hotel mangler en kok: Udlover nu en stor dusør

Ugeavisen Aabenraa

Lukas blev kørt ned i morgentrafikken: Anerkender dem, der hjalp ham, med en gave

Ugeavisen Aabenraa

Se billederne: Børn og voksne fik sig rørt i det flotte sensommervejr

Ugeavisen Aabenraa

Tyskere køber bolig i det danske grænseland som aldrig før

Ugeavisen Aabenraa

Oplev de lokale buskyttere kæmpe om DM: Aabenraa vært for stort mesterskab for første gang

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Polsk mand brød ind i kirke: Politihunde fik ham opsnust

Ugeavisen Aabenraa

21-årig hjalp hovedmænd med indsmugling for 20.000 kroner i sønderjysk narkosag: Slipper uden fængsel

Ugeavisen Aabenraa

Tysk tilflytter søger nye venner: Lokker med lækker grøntsagssuppe

Sønderjylland

To forretninger bliver til én: Ejendomsmægler fra Hammerslag skifter partner

Ugeavisen Aabenraa

Fra jeans til modetøj: I 30 år har Hanne klædt os moderigtigt på

Ugeavisen Aabenraa

Derfor er Løgumklostervej stadig spærret: Problemer giver en måneds forsinkelse

Ugeavisen Aabenraa

750 brandhaner skal væk: Regning på mindst 10 millioner kroner venter Aabenraa-borgere

Annonce