Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Mørk tid i vente: Gåture ændrer tid og sted

Gå-foreningen Tusindben ændrer tidspunktet for den ugentlige tur i de næste mørke måneder. Foto: Tusindben
Annonce

Aabenraa: I de kommende måneder bliver det for mørkt at gå om aftenen, så derfor ændrer  foreningen Tusindben mødetiden for den ugentlige tur. Samtidig bliver også mødestedet ændret pr. 1. oktober.

- Vi går nu over til at gå hver søndag kl. 10, og det bliver vi ved med det næste halve år i den mørke periode, hvor det er for mørkt at gå om aftenen. Mødestedet er p-pladsen ved Skyttegården på Hjelmallé, og det er det frem til nytår, fordi de kommende ture foregår i Hjelm Skov og omkringliggende områder, siger Troels Olesen fra Tusindben.

Tusindben har nu været i gang et par måneder efter coronapausen i foråret.

Godt nok med færre deltagere i både august og september på grund af en naturlig frygt for corona-smitte, erkender Troels Olesen.

Alligevel synes deltagerne, at de ugentlige ture fungerer udmærket, for de foregår udendørs. Desuden sørger arrangøren for, at deltagerne holder den nødvendige én meters afstand til hinanden for dermed at undgå smittespredning.

Annonce

Friske ture

- Det lykkes alligevel at få sig en hyggelig snak undervejs, og det kvikker op at gå en frisk tur i smuk natur, lyder det fra Troels Olesen.

Deltagerne kan vælge et seks kilometers hold eller et syv kilometers hold.

- Det sidste går lidt hurtigere. Turlederne lægger ruten og pauserne, så holdene kan følges ad, forklarer Troels Olesen.

Som sædvanligt er det gratis at gå med, og tilmelding er ikke nødvendig.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce