Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Mangler mandskab: skinnecykling kun i weekender

Alf Ingfeldt og Arne Dupont tager imod hos Aabenraa Veteranbane i forbindelse med åbent hus lørdag, 11. maj. foto: Christa Dupont
Aabenraa Veteranbane, der driver skinnecykling på den nedlagte togstrækning mellem Aabenraa og Rødekro, mangler hænder til det praktiske arbejde. Derfor køres der kun i weekender. Åbent hus den 11. maj indleder sæsonen.
Annonce

Aabenraa: Med et åbent hus lørdag den 11. maj er sæsonen så småt ved at begynde for Aabenraa Veteranbane, som driver udlejning af skinnecykler på den nedlagte togstrækning mellem Aabenraa og Rødekro.

- Første dag i sæsonen er den 18. maj - altså ugen efter, men vi holder et åbent hus-arrangement allerede i den kommende weekend ved banegården, hvor interesserede har mulighed for at prøve en lille tur på skinnecyklerne, forklarer Arne Dupont, medlem af bestyrelsen i Aabenraa Veteranbane.

Foreningen står dog over nogle udfordringer, erkender han.

I en artikel i JydskeVestkysten i marts havde han på foreningens vegne efterlyst flere hjælpere til at klare det praktiske arbejde i forbindelse med håndteringen af skinnecyklerne.

- Der kom mange positive reaktioner på artiklen - men det gav desværre ikke nye hjælpere, konstaterer han.

Det vil sige, at der foreløbig kun er to frivillige til at forefaldende arbejde med de i alt ti skinnecykler.

- Det er en stor belastning, hvis vi kun er to til det hele. Det gør os meget sårbare ved ferie og sygdom. Så jo - vi mangler medhjælpere. Endda i i høj grad, siger Arne Dupont.

Annonce

Åbent i weekends

Den begrænsede bemanding betyder derfor, at Aabenraa Veteranbane foreløbig kun holder åbent i weekender fra midten af maj frem til og med skolernes efterårsferie i uge 42.

- I skolernes sommerferie vil vi dog forsøge at holde åbent hver dag, forudsat vi kan skaffe et tilstrækkeligt antal medhjælpere.

Ved åbent hus-arrangementet den 11. maj fra klokken 11 til 15 er der mulighed for at træde i pedalerne på en lille del af strækningen - bare for at se, hvordan en skinnecykel fungerer.

- Også børn kan prøve en skinnecykel på en lille lukket område ved banegården, påpeger Arne Dupont.

I forbindelse med arrangementet trækkes der lod blandt de besøgende om en tur på hele strækningen for en lille familie. Gevinsten kan så indløses, når sæsonen er åbnet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce