Bov: En medarbejder på Plejehjemmet Rønshave i Bov er blevet testet positiv med covid-19.
Det oplyser Aabenraa Kommune i en pressemeddelelse.
Medarbejderen fik det positive testsvar efter at have modtaget en test via den systematiske testprocedure, hvor plejepersonale tilbydes at blive testet hver 14. dag.
- Det viser, at testproceduren er vigtig, da medarbejderen ikke har haft symptomer. Ved at have opdaget det positive smittetilfælde kan vi nu iværksætte de nødvendige tiltag på plejehjemmet, siger social- og sundhedsdirektør i Aabenraa Kommune, Karen Storgaard Larsen, og fortsætter:
- Det betyder, at alle 40 plejehjemsbeboere og 55 medarbejdere nu vil kunne blive testet hurtigst muligt, og vi kan tage alle de nødvendige forholdsregler. Derfor bliver blandt andet daghjemmet på plejehjemmet lukket i den kommende tid for at undgå yderligere smitte.
Aabenraa Kommune er i tæt dialog med de relevante sundhedsmyndigheder, og Region Syddanmark kommer forbi Plejehjemmet Rønshave med deres udekørende podeenhed for at sikre, at flest muligt kan blive testet hurtigst muligt.
Alle pårørende til beboere på plejehjemmet er blevet orienteret, oplyser kommunen.
Karen Storgaard Larsen, social- og sundhedsdirektørDerfor bliver blandt andet daghjemmet på plejehjemmet lukket i den kommende tid for at undgå yderligere smitte.