Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Minimesse i Aabenraa: Sønderjyske specialiteter blev prøvesmagt

Skuden lagde lokaler til, da 30 indkøbere fra special- og detailhandlen, caféer, hoteller og restauranter prøvesmagte sønderjyske specialiteter. Foto: Business Aabenraa
Annonce

Aabenraa: Tirsdag 8. oktober blev der afholdt minimesse på Skuden i Aabenraa.

23 lokale fødevareproducenter fra Sønderjylland viste deres produkter frem og uddelte smagsprøver til de besøgende, som bestod af 30 indkøbere fra special- og detailhandlen, caféer, hoteller og restauranter.

- Det har været en dag fuld af overraskelser. Sønderjylland byder på mange spændende lokale fødevarer. Her fortalte vi om alt fra chokolade, landkylling og tyggegummi til saft, vin og gin, siger Lisbeth Strange Jensen fra Business Aabenraa i en pressemeddelelse.

Minimessen havde til formål at synliggøre specialiteter fra mindre fødevareproducenter i Sønderjylland og var den tredje workshop ud af fire for mindre fødevareproducenter med fokus på afsætning.

Bag arrangementet stod SEGES i samarbejde med Business Aabenraa, LandboSyd, LHN, Sønderborg Iværksætter Service, Sønderjyske Fristelser, Tønder Erhvervsråd, Udviklingsråd Sønderjylland og Haderslev Erhvervsråd.

Og specialiteterne blev diskuteret. Foto: Business Aabenraa
Nogle udvalgte specialiteter. Foto: Business Aabenraa
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce