Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Nicolai bad sine Facebook-venner om hjælp til afrikanske fodboldbørn: Samlede tre gange så mange penge ind end han havde forventet

Nicolai Russotti, i baggrunden, har fået en unik oplevelse som frivillige på El Cambio Academy i Uganda. Akademiet er afhængig af donationer, og derfor besluttede en stor del af de frivillige på akademiet at lave indsamlinger, og det lykkedes Nicolai at samle over 10.000 kroner ind til, at børnene kunne deltage i en turnering. Foto: Nicolai Russotti
Nicolai Russotti kunne som afslutning på sit praktikophold i Uganda give lokale fodboldbørn en stor oplevelse, da hans indsamling på Facebook oversteg alle forventninger.

Aabenraa/Uganda: Han bad om 3000 kroner, men han endte med at få 10.000 kroner.

Da Nicolai Russotti i begyndelsen af oktober lavede en video og et opslag på Facebook, var det enormt grænseoverskridende for ham. Han bad nemlig sine venner om penge til arbejdet på det fodboldakademi, hvor han de seneste måneder har arbejdet frivilligt, og den indsamling endte med at overgå alle hans forventninger.

Hans Facebook-venner var nemlig så gavmilde, at der blev samlet over tre gange så mange penge ind, end han forventede.

Annonce

- Det er fuldstændig fantastisk og overvældende at opleve hvor mange, der har doneret og støttet op omkring projektet. Selvom det var grænseoverskridende at lave en video, hvor jeg beder om penge, så var det i sidste ende det hele værd. Børnene på akademiet fik en stor oplevelse, fortæller Nicolai Russotti i en mail fra Uganda.

Børnene fik en fantastisk dag

Pengene var nemlig øremærkede til, at børnene på akademiet kunne deltage i en stor fodboldturnering, og det nåede de, inden Nicolai og de andre frivillige og praktikanter skulle rejse hjem til Danmark i slutningen af oktober.

- I første omgang var det meningen, at vi skulle til Kampala, men vi endte i stedet med at tage til turnering i Entebbe. Selve turneringen var en succes, og alle børnene havde en fantastisk dag. U14 drengene vandt guld, mens U16 drengene vandt sølv. U16 drengene tabte finalen i straffesparkskonkurrence til et hold, som de ellers havde slået 7-0 i gruppespillet. U12 drengene og U12 pigerne røg ud inden finalen, fortæller han.

I tre måneder var Nicolai Russotti, yderst til venstre, i Afrika, og der blev også tid til sammen med de andre frivillige at komme på safari. Foto: Nicolai Russotti

Dermed fik Nicolai Russotti sagt ordentligt farvel til børnene og akademiet efter tre måneders praktik.

Annonce

Skaber dannede og empatiske unge

Han tog til Uganda for at være med til at sprede budskabet om akademiet, der hedder El Cambio Academy. Det er et dansk drevet velgørenhedsprojekt, som fokuserer på fodbold, uddannelse og personlig udvikling, og Nicolai Russotti blev opmærksom på projektet i forbindelse med sit studie i sport-management på Copenhagen Business Academy.

- Jeg blev med ét fascineret af stedet og projektet El Cambio. Her skaber man ikke blot dygtige fodboldspillere, men man skaber samtidig dannede og empatiske unge mennesker, som er fuldt bevidste om, at man kommer længst i livet ved at støtte og vise kærlighed til hinanden. El Cambio er afhængige af donationer, sponsorer og frivillige for at køre rundt. Forretningsmodellen består af en langsigtet proces, der bygger på fremtidige spillersalg. Derfor er akademiet i en fase, hvor der på nuværende tidspunkt ikke kommer nogle indtægter ind denne vej. Akademiet er derfor afhængige af donationer, og en stor del af de frivillige besluttede at lave indsamlinger til fordel for akademiet, fortæller Nicolai Russotti.

Mere om Nicolai Russotti

Nicolai Petersen Russotti er 24 år og bor til daglig i København, hvor han læser en professionsbachelor i Sport Management på Copenhagen Business Academy.

Han er født og opvokset i Aabenraa i Skovriderkvarteret, hvor forældrene Berit og Mikki Russotti stadig bor.

Det specielle efternavn er italiensk og kommer fra hans farfar, som var italiener.

På El Cambio Academy var han i praktik som markedsføringspraktikant.

Han vendte hjem til Danmark i uge 43 efter tre måneder i Afrika.

Det er fuldstændig fantastisk og overvældende at opleve hvor mange, der har doneret og støttet op omkring projektet. Selvom det var grænseoverskridende at lave en video, hvor jeg beder om penge, så var det i sidste ende det hele værd.

Nicolai Russotti
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anbefaler bøger skrevet af børns idoler: YouTube får børn til at læse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Black Friday nærmer sig: Sådan navigerer du i tilbudsjunglen

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Her kan du hente de største besparelser på black friday

Ugeavisen Aabenraa

I år rykker juletræsfesten indenfor med coronapas: Arena er klar med julemand og godteposer

Ugeavisen Aabenraa

Anmeldelse af ny Julehjerteby: Aabenraa har fået en unik hyggelig by i byen

Ugeavisen Aabenraa

Stig Rossen synger julen ind for 27. gang: I år har han ung sangerinde med på scenen i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

13 nye navne: Her er alle medlemmerne af det nye byråd

Ugeavisen Aabenraa

175 Lykke-børn og unge havde en uforglemmelig dag i Aabenraa: Gav gaver til børn, der har det ekstra svært

Ugeavisen Aabenraa

Her kan du få det store overblik: Sådan gik det dramatiske valg i Aabenraa punkt for punkt

Ugeavisen Aabenraa

Efter sidste års nedlukning: Nu kan du måske snart stå på skøjter i midtbyen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Malene og de frivillige blev overstrømmet med positive ord og glæde ved Julehjertebyens åbning

Ugeavisen Aabenraa

Glemt tøj får nyt liv i økonomisk trængte familier: Arena vil bryde tabu ved at give tøj væk

Ugeavisen Aabenraa

Frivillige togførere er enige efter politiets nej: Juletogene bliver i garagen i de næste to uger

Ugeavisen Aabenraa

Garant donerer - Elsebeth syr: Udgåede gardinprøver bliver til penge til Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Politiets nej kan stoppe populært juletog:  Frustrerede frivillige mødes for at diskutere fremtiden

Ugeavisen Aabenraa

På fredag er sidste chance: 275 har allerede søgt om julehjælp hos Et Hjerte for Alle

Ugeavisen Aabenraa

Jette Julius havde en mærkelig mavefornemmelse inden valget: Der går måneder, før jeg kommer over det

Ugeavisen Aabenraa

Se video: Mangeårig lokalpolitiker fortryder, han stillede op - 'Det er totalt slut med politik'

Ugeavisen Aabenraa

Se alle navnene: De blev valgt

Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Det skal du vide inden dit besøg i den nye Julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Nørreports butikker er klar med julehygge: Serverer julefrokost for gæsterne

Ugeavisen Aabenraa

KIS spritter af på valgsteder: Elever og vælgere holdes adskilt

Ugeavisen Aabenraa

Biblioteket anmelder: Medrivende, sprudlende og bevægende roman fra Indiens slumkvarterer

Annonce