Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Nu kan de bare komme: Reden på Bøndervej blev gjort klar til storkene

Formand for Bønderegnens Storkelaug, Bent Thomsen, var selv i gang med spaden og gøre reden ren, inden den blev fyldt med spaghnum og friske grene og halm. Foto: Mette Christine Schulz
Storkereden på Bøndervej blev i weekenden gjort ren og er nu klar til, at storkene kan flytte ind.

Aabenraa: Det har været lige ved og næsten et par gange, men endnu er der ingen storke, som har slået sig permanent ned i reden på Bøndervej.

Det håber Bønderengens Storkelaug sker i år, og i weekenden blev forarbejdet gjort, da formand for lauget Bent Thomsen sammen med Aabenraa Brand & Redning brugte en times tid på at gøre reden ren og fylde den med spaghnum og friske grene og halm.

- Vi skal da se, om vi ikke kan blive landets største storkekommune, siger han med henvisning til de to storke i Smedager.

Han mener, at der er gode muligheder i år, da der er mange storke lige syd for grænsen. Og de finder typisk deres rede i slutningen af marts.

Sidst, en stork var i reden, var i april 2019, men det var kun på et kort besøg, da den efter et kvarter fløj videre. I 2020 var der også en stork på markerne omkring reden et par timer, men den fløj også videre.

Aabenraa Brand & Redning kom med kranvognen med den 32 meter lange kran, så storkereden på Bøndervej kunne gøres klar. Foto: Mette Christine Schulz

Her var reden ikke gjort klar, da for meget regn forhindrede kranvognen med den 32 meter lange kran i at køre ned på Bøndervej. Derfor nåede lauget ikke at gøre reden klar før nedlukningen.

At det blev engen ved Bøndervej, storkelauget i sin tid valgte som placering af storkereden, skyldes, at kommunen gennem flere år har arbejdet med at forbedre naturen og miljøet i området. En dyrket mark med et rørlagt vandløb er blevet omlagt til græsnings- og engområde.

Storke

En stork, og ikke mindst et storkepar, skal have tilgang til rigelig føde, som findes på sjappede og plejede enge. Padder udgør et vigtigt fødeemne for storken på vore breddegrader. Men muldvarpe, mosegrise, mus, fisk, snegle, stankelbenslarver, regnorme og mindre vandinsekter står meget højt på menuen.
Den store udfordring for storken i Danmark er netop, at der er en voldsom fødemangel. Før 1940 var der stadig store vådområder og enorme enge og overdrev, hvor storken kunne søge føde. Idag er Danmark for det meste plastret til med konventionelle sprøjtede kornmarker, hvor der ikke levnes meget plads til liv. Disse marker er nærmest at betragte som ørkener for alt dyreliv.
Et storkepar skal indsamle op imod 500 kilo føde for at ernære både sig selv og deres afkom. Og det kræver store områder med varieret terræn i form af afgræssede eller plejede enge med sjapvand.


Vi skal da se, om vi ikke kan blive landets største storkekommune.

Bent Thomsen


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce