Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Nu leverer Team Rynkeby igen dine rundstykker: Giv det som fars dags-gave og støt det gode formål

Team Rynkebys medlemmer har de seneste søndage delt flyers ud til de ventende i Lagkagehusets drive-in for at gøre opmærksom på, at de søndag 6. juni leverer rundstykkerne mod en donation på 50 kroner til Børnecancerfonden. Foto: Team Rynkeby
Team Rynkeby og Lagkagehuset har droppet bestillingen på app'en og håber, at mange har lyst til at støtte det gode formål søndag 6. juni.

Aabenraa: Hvis du ikke ved, hvad du skal give din far til Fars Dag 5. juni, så er Team Rynkeby og Lagkagehuset måske lige kommet med svaret til dig.

Dagen efter, søndag 6. juni, gentager de to samarbejdspartnere deres event fra påskesøndag, hvor medlemmer af Team Rynkeby leverede rundstykker til Lagkagehusets kunder i Aabenraa, Sønderborg og Haderslev mod, at kunderne donerede 50 kroner til Børnecancerfonden.

- Dermed kan man jo give sin far et gavekort til at sove længe om søndagen, for han skal ikke op og hente rundstykkerne. Dem kommer vi med, fortæller Peter Kohberg fra Team Rynkeby.

Annonce

Sidste gang var der godt 200, som valgte at betale 50 kroner for at få leveret deres rundstykker. Dengang var der tekniske udfordringer med Lagkagehusets app, hvor bestillingen skulle ske, og derfor har samarbejdspartnerne denne gang valgt at gøre det på den gammeldags måde.

- Du skal ind i én af de tre butikker og bestille din levering. Det håber vi, at folk vil ulejlige sig med at gøre, for det er selvfølgelig noget andet end at sidde hjemme i sofaen og gøre det via en app. Vi har nemlig brug for opbakningen, da coronatiden har været en svær tid for os at samle penge ind til de syge børn og deres familier via Børnecancerfonden, forklarer Peter Kohberg.

Måske levering på cykel

Fordelen ved bestilling i butikken er, at man kan bestille allerede nu og frem til 4. juni, og derfor har medlemmer af Team Rynkeby været synlige ved Lagkagehusets drive-in de seneste søndage for at dele flyers ud til de ventede i køen.

- Vi satser på, at rigtig mange vil benytte sig af tilbuddet denne gang og måske give det som gave til Fars Dag og til bedsteforældre. Vi klør i hvert fald på med krum hals og er klar til at levere i alle tre kommuner. Måske endda på cykel enkelte steder, hvis vejret er til det. Vi arbejder også hårdt på at have en lille overraskelse med lige som sidste gang, siger Peter Kohberg.

Team Rynkeby har for andet år i træk måttet aflyse den traditionelle tur på de gule cykler til Paris. I stedet cykler holdet en tur rundt i Danmark, og for det sønderjyske hold bringer turen dem blandt andet forbi Ribe, Skive, Grenå, Vejle og Odense. Turen varer en uge og strækker sig over cirka 1200 kilometer.

Team Rynkeby

Team Rynkeby er et europæisk velgørenhedscykelhold, som hvert år cykler til Paris for at samle penge ind til børn med kritiske sygdomme og deres familier.

Team Rynkeby blev stiftet i 2002, da 11 motionscykelryttere med tilknytning til den danske juiceproducent Rynkeby Foods A/S besluttede sig for at cykle til Paris for at se afslutningen på Tour de France.

I dag består Team Rynkeby af 2400 motionscykelryttere og 550 hjælpere fordelt på 59 lokale hold fra henholdsvis Danmark, Sverige, Finland, Norge, Færøerne, Island, Tyskland og Schweiz.

I 2020 kunne de danske hold donere lidt over 20 millioner kroner. Det højeste beløb, de danske hold har doneret til Børnecancerfonden, var knap 43 millioner kroner i 2016.

Hvis man har lyst til at støtte det gode formål, kan man overføre et beløb på mobilepay 69008.


Vi har nemlig brug for opbakningen, da coronatiden har været en svær tid for os at samle penge ind til de syge børn og deres familier via Børnecancerfonden.

Peter Kohberg, Team Rynkeby


Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ny pride skal gøre folk klogere på LGBT: Uvidenhed er grobund for mange fordomme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Sådan kan du være med til den første pride i Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Se billederne fra en fed koncert: D-A-D førte mig tilbage til de glade 90'ere

Ugeavisen Aabenraa

Jonas har selv været med til at tale Aabenraa ned: Jeg er stolt over den store opbakning, jeg mærker til ny pride

Ugeavisen Aabenraa

Marathonløb blev afviklet: - Det er surrealistisk

Ugeavisen Aabenraa

Karsten lever drømmen ud: Dropper skrivebordet for at blive naturvejleder

Ugeavisen Aabenraa

Rejselysten er for alvor tilbage: Folk står i kø for at få nyt pas

Ugeavisen Aabenraa

Supermarkeder lukrerer på mindre grænsehandel: Røde tal på bundlinjen er vendt til store overskud

Ugeavisen Aabenraa

Lone skal tage hånd om de social udsatte: De svageste får nu deres egen sygeplejerske

Ugeavisen Aabenraa

Dorte er eneste kandidat fra syd

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring fra kommune til alle: Søg penge til at skabe en gul fest

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Nyt byrum får hængekøjer og insekthotel

Ugeavisen Aabenraa

Dronningen fejrede uforglemmelig begivenhed: - Denne markering var jeg mest ked af at undvære i 2020

Ugeavisen Aabenraa

Borgmesteren var lettet efter besøg: Det eneste, vi manglede, var at synge en sang

Ugeavisen Aabenraa

En lille ændring får stor betydning for dette års DHL-stafet: Kan holdes helt uden restriktioner

Ugeavisen Aabenraa

Flere hundrede bød dronningen velkommen med klapsalver: Thea, Esther og Aviaaja kom helt tæt på dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Her er programmet for kongehusets fejring af Genforeningen: Dronningen besøger fire kommuner på én dag

Ugeavisen Aabenraa

Her er Aabenraas gave til dronningen: Får smykke med speciel historie

Ugeavisen Aabenraa

Elever med på historisk billede: Endelig får Anna og Lasse mødt dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Padborg Fjernvarme bruger lokale potentialer og skaber grøn energi

Ugeavisen Aabenraa

Ingen publikum i Genforeningsparken: Sådan kan du være med til dronningens besøg

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: Weekendens konfirmationer i Aabenraa, Rise og Bov

Annonce