Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Nu skal der ske noget: Ny FB-gruppe sætter fokus på bedre faciliteter til vinterbaderne i Aabenraa

Theis Kylling Hommeltoft, folketingskandiat for Socialdemokratiet, vinterbader og stifter af FB-gruppe, som kæmper for bedre faciliteter for vinterbaderne i Aabenraa. Foto: Mette Christine Schulz
Den lokale folketingskandidat for Socialdemokratiet og vinterbader, Theis Kylling Hommeltoft, har taget initiativ til en ny Facebook-gruppe, som skal sætte fokus på behovet for bedre faciliteter til vinterbaderne i Aabenraa.
Annonce

Aabenraa: Mange tusinde gør det hver dag over hele Danmark, og Aabenraa er ingen undtagelse.

Her er der hele dagen lang på alle årets 365 dage en lind strøm af vinterbadere på vej ud ad den lange bro for at hoppe i fjorden og opleve det kolde gys, som er blevet ét af de store sundhedsfænomener de seneste år.

Siden 2012 har den lokale vinterbadeklub, Vikingeklubben, kæmpet for bedre faciliteter til den voksende skare af vinterbadere i Aabenraa, men politisk har der ikke været penge til at hjælpe med andet end en opgradering af de nuværende faciliteter.

Nu skal det være, mener den lokale folketingskandidat for Socialdemokratiet, Theis Kylling Hommeltoft. Han er selv blevet vinterbader inden for de seneste år og vil gerne være med til at kæmpe for, at vinterbadernes primitive faciliteter på Sønderstrand får en opgradering.

Annonce

Er interessen der?

Derfor har han oprettet en ny Facebook-gruppe for at sætte fokus på vinterbaderne, som i Aabenraa Kommunes budget for 2021 står til at få endnu en opgradering.

- Jeg har lavet gruppen for at danne mig et billede af, om der er interesse for bedre vinterbadefaciliteter. Der er rigtig mange vinterbadere, som ikke er medlem af klubben, og derfor er det svært at vide, hvad deres mening er, forklarer Theis Kylling Hommeltoft.


Vi har den flotteste strand, men vi udnytter den ikke, og det er ærgerligt. Der er bare nogle faldefærdige faciliteter til vinterbaderne lige nu, og det er derfor, jeg mener, at vi skal tænke stort og kæmpe for det rigtige sted.

Theis Kylling Hommeltoft, vinterbader


Han har valgt at kaste bolden op nu, da medlemmerne af Vikingeklubben på deres generalforsamling efter hans mening tog en forkert beslutning. De valgte nemlig at satse på et byggeri på den anden side af den store trappe ned mod stranden, og det, mener han, er ikke det rigtige at gå efter, da den bedste placering er på molen for enden af autocamperpladsen, hvor vinterbaderne vil kunne hoppe direkte i vandet.

- Jeg synes, tiden er til at ryste posen og gå efter den store løsning. Der er allerede nu alt for langt inde fra stranden og til enden af broen. De 200 meter gør, at rekrutteringen af medlemmer sidder fast, og jeg har også set en ældre kvinde glide på broen, fordi den er glat. Jeg er bange for, at vi får en løsning, som ikke er holdbar i længden, siger han.

Annonce

Potentialet bliver ikke udnyttet

Theis Kylling Hommeltoft peger på, at vinterbadeklubber over hele landet oplever stor tilgang af medlemmer, og at Aabenraa med fjorden har et kæmpe potentiale, som ikke bliver udnyttet. Samtidig tror han også, at gode faciliteter for vinterbaderne kan betyde noget i forhold til at få flere til at bosætte sig i Aabenraa.

- For mange er det her vigtigt, og vi har slet ikke grebet chancen her i Aabenraa. Vi har den flotteste strand, men vi udnytter den ikke, og det er ærgerligt. Der er bare nogle faldefærdige faciliteter til vinterbaderne lige nu, og det er derfor, jeg mener, at vi skal tænke stort og kæmpe for det rigtige sted. Men det skal være en politisk beslutning at få formuleret et projekt, som både politikere og vinterbadere kan se sig i, pointerer han.

Facebookgruppen

  • Facebookgruppen hedder "vinterbadefaciliteter ved molen på Sønderstrand i Aabenraa".
  • Den har på lidt over en uge fået 183 medlemmer.
  • Her er der en ivrig debat om faciliteterne, deling af andre byers badeanlæg, en opsummering af den kamp, som Vikingeklubben har ført de seneste otte år for at få bedre faciliteter og præsentationer af både kommunens visionsoplæg fra 2018 samt de tegninger, som Zeni Arkitekter lavede i 2012 som et bud på, hvordan en badeanstalt kunne se ud for enden af molen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce