Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ny bygning til avanceret scanner

Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har fået grønt lys til en ny bygning, der skal huse en avanceret scanner. Arkivfoto: Søren Gylling
Annonce

Aabenraa: For det syddanske regionsråd er det magtpåliggende, at akutsygehuset i Aabenraa – på linje med de tre øvrige akutsygehuse i regionen – er med i forreste række, når det handler om den behandling, sygehuset tilbyder de sønderjyske patienter.

Derfor har regionsrådet for lang tid siden besluttet, at sygehuset skal udstyres med en avanceret PET/CT-scanner, der bliver den første af sin type i Sønderjylland.

På regionsrådsmødet den 23. november bevilgede et enigt regionsråd derfor 20 millioner kroner til etableringen af den bygning, som skal huse den nye scanner, og sagde samtidig ja til at sende opgaven i udbud.

Regionsrådet har tidligere bevilget 4 millioner kroner til projekteringsarbejdet.

Det oplyser Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

PET/CT er en scannertype, hvor man ved at indsprøjte radioaktive sporstoffer ret præcist kan lokalisere eventuel sygdomsaktivitet i kroppen. PET/CT-scanninger bruges derfor til at diagnosticere kræft, udrede hvilket stadie sygdommen er på og følge effekten af behandlingen.

Scanningerne bruges også mere og mere på andre områder – blandt andet hjerteområdet, inden for neurologiske sygdomme og til opsporing af betændelsestilstande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce