Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Området ved Sydhavn er ved at tage form

Sådan kommer den nye kontorbygning ved Sydhavn til at se ud ifølge den visualisering, som Oesten Ingeniører og Arkitekter ApS har lavet.
Både den sidste del af strandpromenaden og det nye kontorhus er ved at træde frem i området ved Sydhavn. Begge dele forventes færdigt i sommeren 2020, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær. Han glæder sig over, at det er lykkedes at bevare tilgængeligheden i Sydhavn.
Annonce

Aabenraa: Sydhavn i Aabenraa er nok det område, der har givet anledning til mest debat. Lige nu er arealet uden for havnebassinet i hastig udvikling med færdiggørelsen af strandpromenaden og byggeriet af et nyt kontordomicil for Stema Shipping.

- Målet med Sydhavn var jo at binde by og havn sammen. Aabenraa er primær en industrihavn, men jeg er glad for at vi trods alt kan få en byhavn ved at gøre Sydhavn tilgængelig for borgerne. Den er således det eneste havne-område, der ikke er lukket for offentligheden som følge af de skrappe sikkerheds-regler, der gælder for maritime anlæg, fortæller havnedirektør Henrik Thykjær.

Annonce

Nyt domicil

Havnepromenadens sidste del er ikke det eneste, der kommer til at sætte sit præg på området. Der er nemlig allerede godt gang i opførelsen af den kontorbygning, der blandt andet kommer til at huse Stema Shippings nye domicil.

Bygherre er Stenbjerg Ejendomme, og Stema Shipping lejer sig ind i halvdelen af bygningen, fortæller Henrik Thykjær.

- Lige nu har Stema Shipping kontorer i en pavillon ved Nyhavn. Hér har firmaet haft adresse lige siden det blev startet i 1975 af Lau Boisen. Virksomheden er vokset med årene, og takket være egne granitbrud i blandt andet Norge omsætter den i dag for milliarder. Der er således behov for et nyt og mere moderne domicil - og selvfølgelig er vi stolte af, at de fortsat vælger at blive i Aabenraa, lyder det fra havnedirektøren, der også er særdeles tilfreds med udformningen af det nye kontorhus, som Oesten Ingeniører og Arkitekter ApS har tegnet.

- Dejligt at det lykkedes med denne kompromis-model, som med hensyn til etage-højde hænger sammen med Mølleparken lige overfor. Nu kan vi se visionerne tage form. Med sit arkitektoniske udtryk er det genkendeligt og "Jebsen'sk" lige som sundhedshuset og Rederi Jebsens eget domicil. Hele området, inklusive strandpromenaden forventes færdigt i sommeren 2020, fortæller Henrik Thykjær.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce