Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Overskudsmad spreder juleglæde på sønderjysk værested

Maden, som Den Blå Oase kan hente, er mad, som er i overskud, når Lidl-butikken lukker ned inden helligdagene omkring jul. Det drejer sig om alt lige fra grøntsager til mad på køl, tørvarer og kød. Pr-foto
Annonce

Aabenraa: Der venter brugerne af værestedet Den Blå Oase i Aabenraa en ekstra julegave i form af dagligvarer, som kan forsøde juledagene.

For tredje år i træk har dagligvarekæden Lidl valgt at donere overskudsmad fra sine butikker op mod jul til den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, som hjælper udsatte børn, unge og voksne i Danmark.

Den mad får brugerne af Den Blå Oase blandt andet glæde af. Kort efter lukketid den 23. og 27. december får de mulighed for at afhente mad i den lokale Lidl-butik. Maden bliver efterfølgende uddelt på værestedet blandt andet juleaften, hvor brugerne kan komme og fylde en pose med madvarer.

- Det betyder, at der er udsatte borgere, som får mulighed for at få noget ekstra til jul. Det øger juleglæden og julestemningen. Det, at der forhåbentlig kommer så meget mad, at der er plads til lidt "frås". Det er de ikke vant, siger leder Robert Refslund-Nørgaard i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce