Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Rapport lækket: Omstridt specialskole ramt af skimmelsvamp

Det er i taget her i den nordvestlige fløj, at der er fundet høje forekomster af skimmelsvamp. Det er kun denne del af taget, der er undersøgt, da det er i lokalerne herunder, medarbejderne har klaget over dårligt indeklima, men Teknologisk Institut anbefaler, at hele taget med tiden skiftes. Foto: André Thorup
Aabenraa Kommunes specialskole, Fjordskolen, har siden indflytningen været plaget af dårligt indeklima. Spritny rapport afslører skimmelsvamp i både tag, vægge og krybekælder.

Kruså: Medarbejdere på  Fjordskolen har stædigt fastholdt, at der var problemer med indeklimaet. At de er blevet syge af at gå på arbejde på Aabenraa Kommunes specialskole.

Til trods for, at der var kommet styr på ventilationen. Til trods for, at flere målinger har vist, at der ikke var noget kritisk indhold af skimmelsporer i luften.

Og medarbejderne var ikke bare hysteriske oven på den - for mange af dem - uønskede flytning fra Aabenraa til Kruså for to år siden.

Annonce

En dugfrisk rapport fra Teknologisk Institut, som JydskeVestkysten er kommet i besiddelse af,  afslører, at der er fundet en høj forekomst af skimmelsvampe i tagkonstruktionen over den nordvestligste del af skolen, der er skimmel bag tapetet i sydfløjen, og så er en krybekælder, der løber under hele sydfløjen, "fugtig og med meget kraftig skimmellugt". Det er i rapporten vurderet til "samlet at kunne påvirke indeklimaet på skolen væsentligt".

Det er himmelråbende

Mette Larsen, tidligere formand, nu næstformand, for Fjordskolens bestyrelse, er ikke i tvivl efter at have hørt rapportens konklusioner. Hun blev onsdag orienteret af skoleleder Jens Boddum, men havde til sin store utilfredshed torsdag endnu ikke fået adgang til den.

Læs rapporten her:

- Kommunen kan simpelt hen ikke tillade sig at ignorere det her. Der skal handles lige nu. Børn og medarbejdere skal ud af de lokaler med det samme, siger Mette Larsen, der gennem alle årene har stillet spørgsmålstegn ved kvaliteten af den forladte Kruså Skole, som et blåt flertal i byrådet i februar 2016 under højlydte protester vedtog, specialskolen skulle flyttes ned i.

- Jeg har ikke lyst til at skulle sige det, men hvad sagde vi? Det er himmelråbende. Mange børn er ikke engang faldet til dernede endnu - og nu det her, lyder det fra den tidligere formand og frontkæmper i kampen for at bevare skolen i Aabenraa.

Annonce

Må vente på møde

Det bliver dog først efter på mandag, skoleleder Jens Boddum vil kunne komme med et bud på, hvad der skal ske.

Da uddyber Teknologisk Institut rapportens konklusioner på et onlinemøde, hvor også skoleforvaltningen og Kommunale Ejendomme deltager, og Jens Boddum havde håbet, at han ikke havde behøvet melde noget ud i en større kreds før efter det møde. Onsdag gav han ud over skolebestyrelsen også arbejdsmiljøgruppen og skolens MED-udvalg besked.

- Men der er rigtig mange spørgsmål, der skal besvares, inden vi kan finde ud af, hvad vi skal gøre. Vi har jo tre rapporter, der har vist, at der ikke er noget i luften, og nu er der én, der siger, der er udfordringer i konstruktionen. Selvfølgelig skal vi gøre noget, men vi skal også gøre det rigtige, siger Jens Boddum, der ud over det arrangerede møde med Teknologisk Institut har taget kontakt til Arbejdsmedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, som sidste år stod bag en stor undersøgelse af skolens indeklima.

Også her vender man tilbage mandag.

- Jeg håber, de kan give en sundhedsfaglig vurdering af, hvad rapporten betyder, så vi har både en teknisk og en lægefaglig vurdering, så vi kan blive meget mere skarpe på, hvordan vi skal løse det, forklarer skolelederen, der - tvunget af lækket af rapporten - allerede torsdag eftermiddag måtte orientere forældrene om fundet af skimmelsvamp flere steder på skolen.

Institut henviser til kommunen

Avisen har forsøgt at komme i kontakt med Teknologisk Institut for at få uddybe rapportens konklusioner, men seniorspecialist Steen Pallesen, der er ansvarlig for sagen, svarer blot via mail:

Tak for din henvendelse vedr. Fjordskolen.

Teknologisk Instituts generelle retningslinjer er, at vi ikke udtaler os til pressen om konkrete kundeopgaver eller forhold, der vedrører konkrete sager, med mindre vi bliver bedt om det af vores kunder.

Du må derfor kontakte Aabenraa Kommune direkte vedrørende denne sag.

Jeg er kun interesseret i at finde gode løsninger for alle, så for ikke at skabe for meget utryghed ville jeg gerne have vidst noget mere, inden jeg gik ud med det.

Jens Boddum, leder Fjordskolen
Det er taget i det nordvestlige hjørne, den er gal med, og så ydermurene i sydfløjen, hvor der også er problemer med en fugtig kælder. Foto: Teknologisk Institut
Der er råd i udhænget i nordfløjen, og der er både problemer med manglende ventilation og isolering i selve taget. Foto: Teknologisk Institut
Der er fundet skimmelsvamp i prøver taget bag tapetet i flere klasselokaler i sydfløjen. Årsagen er sandsynligvis, at vægbeklædningen, der er sat op i forbindelse med istandsættelsen for tre år siden, er for tæt, så alle ydervægge skal renoveres. Foto: Teknologisk Institut
Krybekælderen under sydfløjen er fugtig og meget meget kraftig skimmellugt, der trænger ud i gangarealet og muligvis også op i lokalerne, hedder det i rapporten. Foto: Teknologisk Institut
Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Verdens bedste o-løbere skal dyste i Aabenraas snørklede gader: Du kan også løbe med

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ordblinde Lars skriver sine dæmoner ud i sin første krimi: Selvfølgelig skulle den foregå i ungdommens Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nu skal årets mester findes: Afgørelsens time i løb på Padborg Park

Ugeavisen Aabenraa

Her får du overblikket: Det kan du opleve i Aabenraa i efterårsferien

Ugeavisen Aabenraa

Løvbjerg forvandler grillbar til flaskerum: Giver flere fordele til kunderne

Ugeavisen Aabenraa

Tommy blev ved med at prikke til chefen: Nu har han fået opfyldt drømmen om at blive selvstændig ved at købe chefens klinikker

Ugeavisen Aabenraa

Ingen adgang for voksne: Restaurant Bloom var børnenes for en aften

Ugeavisen Aabenraa

Juletog bliver til spøgelsestog: Kører i gågaden til Halloween

Ugeavisen Aabenraa

Efter 11 år på Storetorv er det slut: Julehjertebyen flytter

Ugeavisen Aabenraa

Efter endnu en aften med et fyldt Storetorv: Nu bliver Kim Larsen-fællessang en tradition

Ugeavisen Aabenraa

Opbakningen halter: Husk at din støtte kan give resultater og lokal stolthed

Ugeavisen Aabenraa

225 gæster overvældede direktør: Havnen åbner helt sikkert dørene for naboerne igen

Ugeavisen Aabenraa

Kommunens arkitektur blev hædret: Hængende Ly løb med to priser

Ugeavisen Aabenraa

Sønderjysk topatlet må vende hver en krone: Søger efter sponsorer for at nå stort OL-mål

Ugeavisen Aabenraa

10. Aabenraa ramt af stor nedgang i elevtallet: Efterskolerne trækker ekstra i år

Ugeavisen Aabenraa

Efter syv måneders vejarbejde: Nu åbner Løgumklostervej snart igen

Ugeavisen Aabenraa

Se video og billeder: Kim Larsens sange fik hyggen frem i regnvejret

Ugeavisen Aabenraa

Bind og Bloom inviterer børnene på fin middag: Overskuddet går til udsatte børn og unge

Ugeavisen Aabenraa

Hvor er den gode legeplads i byen? Børnefamilierne mangler et samlingssted i Aabenraa

Ugeavisen Aabenraa

Man skal selv tage initiativet, lyder det gode råd fra en by på landet: I Kliplev sørger de selv for nye legepladser

Ugeavisen Aabenraa

Kenneth får altid det samme spørgsmål fra sine børn på 4 og 7 år: Far, hvor er de gode legepladser henne?

Ugeavisen Aabenraa

Jane har givet sig selv en udfordring: Skal gå en maraton på god grundform og stædighed

Ugeavisen Aabenraa

2 år, 3 måneder og 13 dage efter: Endelig fik skyttebrødre en ny konge

Annonce