Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sønderjyde indstiller en formidabel karriere i skovene: Maja Alm venter barn til foråret

Maja Alm skal have Boye-pokalen - vi overrasker hende til træning sammen med Kristina Juel Foto: Axel Schütt
Maja Alm har vundet 23 mesterskabsmedaljer i sin orienteringskarriere. Nu vil den 33-årige atlet hellige sig familien og jobbet som tandlæge, men hun afviser ikke at stille op til et stævne eller tre i fremtiden som glad motionist.

ORIENTERINGSLØB: Hun er godt nok sønderjyde, men efter i mange år nu at have været bosat, trænet i skovene og læst til tandlæge i Aarhus, er Maja Alm blevet århusianer.

Om ikke andet så i folks bevidsthed. Hun har i flere år både stillet op for Haderslev og Aarhus-klubben OK-Pan.

Men nu har Danmarks mest vindende orienteringsløber i historien besluttet at indstille karrieren.

Annonce

Den 33-årige orienteringsløber venter barn til foråret. Så nu sætter hun et punktum for karrieren på topplan.

- Det har været en svær beslutning at træffe. Men jeg har været med så længe, at der skal stadig mere til at motivere mig. Og når jeg kan mærke, at jeg ikke længere vil satse 100 procent, så skal det ikke heller ikke være, siger Maja Alm i pressemeddelelse fra Dansk Orienterings-Forbund.

I løbet af ti år fra 2010 og frem vandt hun syv VM-titler og sammenlagt 23 internationale mesterskabsmedaljer.

Fra 2015 til 2018 blev Alm verdensmester fire gange på sprintdistancen. Undervejs er det også blevet til tre VM-titler i stafet.

Hun er den største

Herefter skiftede hun over til atletik, stillede op for AGF og sigtede efter OL-deltagelse i Tokyo i 2020. Da det blev udsat til 2021, gjorde hun i stedet comeback i orienteringssporten og det skete på imponerende vis med en VM-bronze på sprintdistancen.

- Jeg har opnået meget mere, end jeg turde drømme om. Da jeg var en lille pige, drømte jeg om at blive en af verdens bedste og måske vinde en VM-medalje. Nu har jeg vundet 23 internationale medaljer og syv verdensmesterskaber, og jeg er stolt, når jeg ser tilbage, siger Maja Alm.

Det har været en svær beslutning at træffe. Men jeg har været med så længe, at der skal stadig mere til at motivere mig. Og når jeg kan mærke, at jeg ikke længere vil satse 100 procent, så skal det ikke heller ikke være

Hos Dansk Orienterings-Forbund, der til juni er vært for VM i Kolding, Vejle og Fredericia, er landstræner Tue Lassen imponeret over Maja Alms bedrifter.

- Jeg tvivler på, at hendes meritliste kommer til at blive overgået af andre danskere nogensinde. Maja har hævet barren for, hvad der er muligt for danske orienteringsløbere, og hun har gået forrest i at få skabt den udbredte vinderkultur på det danske landshold, som vi prøver at bygge videre på nu, siger han.

Annonce

Ikke naturmenneske

Med et verdensmesterskab i trekantsområdet i juni 2022 kunne man næsten have forventet, at rutinerede Alm lige ville have den oplevelse med. Men nej.

- Hvis det havde ligget i 2020 og kunne passe med min OL-satsning havde jeg været lykkelig. Jeg ville gerne have prøvet at løbe et VM på hjemmebane med den opbakning, der er herhjemme. Men nogle gange er der noget, der er større end sport og jeg glæder mig over at være gravid, siger Maja Alm, der vandt Århus Stiftstidendes Boye-pokal som som årets sportsnavn i Aarhus i 2018.

I den forbindelse gjorde hun det også klart, at hun godt nok er orienteringsløber, og dermed opholder sig meget ude i det fri, men decideret naturmenneske? Niksen Biksen.

- Jeg kan gode lidt naturen, det er jo ikke det. Og jeg ville da ikke bryde mig om hver dag at træne i en håndboldhal. Men det er ikke sådan, at jeg ved, hvad alle blomsterne hedder. Jeg kan kende forskel på nåletræer og løvtræer, og så ved jeg en del om at løbe i mudder. Men jeg lægger altså ikke mærke til naturen, når jeg løber. Når jeg kommer ind, kan min mor komme og spørge, om jeg så den flotte udsigt, men sådan noget ser jeg altså overhovedet ikke, når jeg konkurrerer. Jeg sætter da pris på det, når jeg løber en tur i Aarhus og kan se til Mols over det blikstille hav, men det er ikke dét, jeg går op i. Det er sporten, der betyder noget for mig, sagde hun ved den lejlighed til avisen.

Nu er det slut på topplan, men hun åbner en dør for, at man stadigvæk i fremtiden vil kunne se hende stille op til et stævne her og der. Hun vil fortsat løbe en tur i ny og næ.

- I mit hoved er jeg stadig lige så god, som jeg altid har været. Men jeg ved også godt, at det er jeg ikke. Så det ville være svært for mig at stille op til et DM uden at blive skuffet. Jeg skal lige acceptere, at det ikke er guldet, jeg går efter. Men jeg tror nu nok, at man skal få mig at se på stævnepladser på et tidspunkt, siger Maja Alm, der har færdiggjort sin tandlægeuddannelse på Århus Universitet og i dag arbejder som tandlæge.

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Vi bruger flere og flere penge på skønhed: Julie vil gerne være den bedste udgave af sig selv - kvinder står i kø for at få tid i hendes vippeklinik

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Borgmester har fået corona - går glip af første byrådsmøde

Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ejendomsmægler flytter et skridt ned ad bakken: - Det er byens bedste beliggenhed

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Nyt liv i gammel præstegård: Ny ejer er i gang med den helt store overhaling

Ugeavisen Aabenraa

Aabenraa sagde farvel til en stor erhvervsmand

Ugeavisen Aabenraa

Uddrag fra Peder Meldgaards biografi: Ingen jammer fra min side. Kun tak.

Ugeavisen Aabenraa

Historisk interessante togskinner kan give problemer for kendt julehjerteby

Ugeavisen Aabenraa

Vi kan lære af Peder Meldgaards liv: Smid filtret væk og engagér dig i din by og dine medmennesker

Ugeavisen Aabenraa

Stor opbakning til byens butikker: Aabenraaerne har købt lokalt gavekort for tre millioner kroner

Ugeavisen Aabenraa

Lokal yin yoga-lærer udgiver digtsamlinger

Ugeavisen Aabenraa

Team Rynkeby lancerer deres egen øl: Skal give halvanden million kroner til Børnecancerfonden – på bare fire uger

Annonce