Annonce
Ugeavisen Aabenraa

SønderjyskEs målkvinder stod for syv scoringer

Sofie Schelde-Rasmussen, der her ses forrest til højre i lyseblåt, blev lørdagens topscorer for SønderjyskE med otte mål. Arkivfoto: André Thorup.
Ikke på noget tidspunkt var SønderjyskEs damer i første division bagud, da de lørdag mødte Gudme HK på udebane. Målmændene stod for syv af SønderjyskEs 33 mål.

AABENRAA: Det blev aldrig rigtigt svært for SønderjyskEs damer i første division, da holdet påskelørdag mødte Gudme HK i Phønix Tag Arena i Gudme.

Cheftræner Peter Nielsen er godt tilfreds med holdets indsats efter pausen, men første halvleg var sløj fortæller han.

- Vi var aldrig bagud, men det var også nærmest et havlt U-19 hold, vi spillede imod.

- Heldigvis gik det bedre i anden halvleg, hvor vi levede op til vores niveau.

- Det blev ikke nogen svær kamp, men det hjælper jo også, når målmanden alene skyder seks mål, konstaterer træneren.

Den skudsikre målmand var Johanne Bagger Graugaard, der med sine seks fuldtræffere blev nummer to på topscorerlisten kun overhalet af Sofie Schelde-Rasmussen, der stod for otte mål.

Johanne Bagger Graugaards målmandskollega, Alberte Stenderup Rasmussen, ville ikke stå tilbage, og lavede også en enkelt fuldtræffer i modstanderens mål.

Annonce

Mod slutspillet

Næste weekend skal SønderjyskE møde Bjerringbro på hjemmebane, og det ser ud til at blive en noget sværere opgave. SønderjyskE har to point mere end Bjerringbro, som til gengæld er bedre i de indbyrdes kampe.

- Det bliver en af sæsonens vigtigste kampe konstaterer Peter Nielsen, som gerne ville have haft opbakning fra lægterne i Arena Aabenraa, men det har coronaen som bekendt sat en stopper for.

- At spille uden tilskuere har været træls lige fra starten, men det er jo sådan det er, og der er ikke noget at gøre, konstaterer han.

Lykkes det SønderjyskE at slå Bjerringbro, har holdet sikret sig en plads i slutspillet og dermed en chance for oprykning til ligaen.

Kampen i tal

Håndbold, damer, 1. division. Gudme HK - SønderjyskE:  21-33 (11-15).

Målskytter for SønderjyskE:

Sofie Schelde-Rasmussen 8, Johanne Bagger Graugaard 6, Pernille Johannsen 4, Frida Nygaard 3, Cecilie Bjerre 2, Celina Henel Hansen 2, Lene Østergaard 2, Ricka Falk Gindrup 2, Stella Kate Muir 2, Alberte Stenderup Rasmussen 1 og Camilla Astrup 1.

SønderjyskE er tæt på at sikre sig adgang til slutspillet og dermed chancen for at rykke op i ligaen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce