Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Schwung i håndtaget: Hidtil bedste år med lirekassen

I anledning af julen havde lirekassemand Paul Sange sat valsen med julemelodier på. Trods corona har han haft sit bedste år nogensinde - forstået på den måde, at han i år har samlet det største beløb til velgørenhed, siden han begyndte at spille for 26 år siden. Hele 68.000 kroner blev det til i 2020. Foto: Jan Sternkopf
Annonce

Aabenraa: Det har været et skidt år, når man tænker på de store omvæltninger, som coronavirus har været årsag til. Men for lirekassemand Paul Sange har 2020 faktisk været et godt år. Faktisk det bedste, siden han for 26 år siden begyndte at dreje på håndtaget efter en hjerneblødning.

For de 68.000 kroner, han har spillet ind sidste år, er det hidtil største beløb, der er kommet ind via Madam Blå eller MobilePay.

Pengene går til at glæde børn, fortæller Paul Sange, der gennem årene har støttet børn på Julemærkehjemmet Fjordmark, Fjordskolen og på Krisecenteret i Aabenraa.

Sidste "omgang" i 2020 gik netop til børnene på Aabenraa Krisecenter. I november og december havde Paul Sange taget turen med sin lirekasse gennem Aabenraa's gader på fredage og lørdage - når der var tørvejr, vel at mærke - og det indbragte den nette sum af 17.156 kroner, som nu er overført til krisecenteret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce