Aabenraa: De lokale drenge står i deres gule og blå trøjer og spejder ud mod vejen. De ti knægte bevæger sig som en, når de pludseligt ser de store, sorte biler blive gelejdet ind ad stålporten. Mercedes, Audi og en Mercedes igen. Denne gang er den bare hvid.
Drengene ved ikke nødvendigvis, hvem der sidder i bilerne. Men de ved, at de er vigtige. De er de gamle koryfæer fra drengenes fædres tid. Og de får lige fremstammet ordet “Tøffe”, hver gang de ser en skaldet mand.
I hold-lokalet sidder de lokale mænd. Dem, der skal op imod koryfæerne. Der bliver nævnt, at Jesper Christiansen ikke skal spille, og der bliver fra flere af spillerne gestikuleret, at de taler i flere telefoner på en gang.
- Se det som en oplevelse. Alle skal ind i løbet af kampen. Det er derfor I er udtaget til truppen. Og vi går altså efter at vinde. I må gerne tage chancer. Du må gerne lave tunnel på Tøfting. Bare ikke hver gang, siger træneren.
Udenfor på banen er der børn. Masser af børn. Disse børn er måske for unge til at forstå vigtigheden af byens gæster. Men dagen skinner alligevel igennem for dem. De leger en voldsom, men kontrolleret leg på måtten til stangspring, de løber efter en mand i et Rasmus Klump-kostume, og de nyder på alle måder muligheden for en eftermiddag i solen, hvor forældrene ikke er til at spotte i mængden af mennesker, der samler sig på tilskuerpladserne inden kampen bliver fløjtet i gang.
To gange 35 minutter senere er det slut. Det er jo trods alt oldboys-fodbold.
1-4. Til koryfæerne.