Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Se video: Øv, de vandt ikke: Den Sidste Flaske måtte feste uden stor e-handelspris

Trods nomineringer i to kategorier lykkedes det ikke den lokale online vinhandel Den Sidste Flaske at vinde én af de eftertragtede E-Handelspriser, som Dansk Erhverv uddelte torsdag.

Lundsbjerg: Øv.

Så kort og kontant var det første udbrud fra ejer af Den Sidste Flaske, Tobias Hinchely Pedersen, da Dansk Erhvervs E-Handelspriser blev uddelt torsdag eftermiddag.

To gange måtte han stå foran skærmen sammen med sin bedre halvdel og medejer af firmaet, Julie Silverstein Markussen, og deres personale og følge den nervepirrende digitale uddeling, mens sommerfuglene blafrede i maven.

Annonce

Men desværre røg hverken prisen for bedste nye e-handelsvirksomhed eller prisen for bedste B2C-virksomhed til Sønderjylland. I denne omgang.

For der var ingen tvivl hos Tobias Hinchely Pedersen og Julie Silverstein Markussen om, at de går efter at blive nomineret igen næste år.

- Festen er jo kun lige begyndt. Vi stopper ikke. Vi har kun været i gang i to år, og vi fortsætter med at køre derudaf med 180 kilometer i timen, sagde Tobias Hinchely Pedersen lige efter uddelingen.

Mange ting at lære endnu

Han kalder nomineringerne i hele to kategorier, som kun skofirmaet Roccamore kunne matche i år, for et kæmpe skulderklap, som den unge iværksætter-forretning kan lære en masse af.

- Det er nogle stærke virksomheder, vi har været oppe imod. Vi er en helt ung forretning, og der er mange ting, vi skal lære endnu. Meget, vi skal gøre bedre, og der er nogle ting, vi allerede er gode til, men så er der noget at stile efter til næste år. Vi lærer hele tiden noget, og den dag vi stopper med at lære, da går man i min verden i stå. Vi skal optimere, have nye produkter ind og udvikle forretningen - helt som vi plejer, sagde Tobias Hinchely Pedersen.

Med foldede hænder og sommerfugle i maven fulgte ejerne af Den Sidste Flaske, Tobias Hinchely Pedersen, med butterfly, og Julie Silverstein Markussen, spændt den digitale prisuddeling sammen med datteren Ella Theodora og personalet. Foto: André Thorup

Selvom skuffelsen lige efter uddelingen sad i både ejere og personalet, så slukkede den ikke det gode humør og den positive energi, som kendetegner det unge firma. Der blev klappet, grinet og lavet sjov, og der blev også skålet i champagne.

- Team Den Sidste Flaske skal fejres i aften. De har gjort et fantastisk stykke arbejde og at nå hertil på to år er en kæmpe ting, så vi er glade, lød de rosende ord fra chefen til personalet.

Champagneflaskerne blev hevet frem, for der var meget at fejre for det unge firma, selvom de ikke vandt en e-handelspris i denne omgang. Foto: André Thorup


Det var skofirmaet Roccamore, som vandt prisen for bedste B2C- virksomhed med en omsætning på under 100 kroner, mens Oscar Biludlejning blev årets bedste nye e-handelsvirksomhed.

På skærmen kunne ejere og personale i Den Sidste Flaske følge nedtællingen i top tre, og ved vinderen blev der stillet om til en medarbejder fra Dansk Erhverv, som stod uden for vinderens adresse klar til at overrække prisen. Det gjorde, at der ikke kun blev holdt med skærmen, men også med parkeringspladsen og døren. Foto: André Thorup

Den Sidste Flaske

Den Sidste Flaske begyndte i februar 2019 som en enkeltmandsvirksomhed. I dag beskæftiger virksomheden knap 20 del- og fuldtidsansatte.

Firmaet laver daglige tilbud og sælger kvalitetsvin til de bedste priser, da Tobias Hinchely Pedersen har lært af sine tidligere iværksættereventyr, at danskerne gerne vil have gode tilbud og hurtig levering.

Firmaet fik i 2020 mere end 75.000 nye kunder.

Den Sidste Flaske var blevet udvalgt blandt flere tusinde kandidater til finalen om E-Handelsprisen.

Juryen bag prisen består af 71 erfarne e-handlere, og de havde nomineret den lokale iværksætter-virksomhed til priserne for dens vild vækst, solide købmandskab, ejernes aggressive og gode tag på markedsføring, og deres kommunikation, hvor de gode til at lytte til, hvad kunderne vil have.

E-Handelsprisen er den største danske pris inden for e-handel. Dansk Erhverv står bag prisen, som uddeles i 11 kategorier.

Guldprisen, som gives til den allerskarpeste virksomhed blandt vinderne fra de 11 kategorier, gik til SkatePro.


Festen er jo kun lige begyndt. Vi stopper ikke. Vi har kun været i gang i to år, og vi fortsætter med at køre derudaf med 180 kilometer i timen.

Tobias Hinchely Pedersen





Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ny pride skal gøre folk klogere på LGBT: Uvidenhed er grobund for mange fordomme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Sådan kan du være med til den første pride i Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Se billederne fra en fed koncert: D-A-D førte mig tilbage til de glade 90'ere

Ugeavisen Aabenraa

Jonas har selv været med til at tale Aabenraa ned: Jeg er stolt over den store opbakning, jeg mærker til ny pride

Ugeavisen Aabenraa

Marathonløb blev afviklet: - Det er surrealistisk

Ugeavisen Aabenraa

Karsten lever drømmen ud: Dropper skrivebordet for at blive naturvejleder

Ugeavisen Aabenraa

Rejselysten er for alvor tilbage: Folk står i kø for at få nyt pas

Ugeavisen Aabenraa

Supermarkeder lukrerer på mindre grænsehandel: Røde tal på bundlinjen er vendt til store overskud

Ugeavisen Aabenraa

Lone skal tage hånd om de social udsatte: De svageste får nu deres egen sygeplejerske

Ugeavisen Aabenraa

Dorte er eneste kandidat fra syd

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring fra kommune til alle: Søg penge til at skabe en gul fest

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Nyt byrum får hængekøjer og insekthotel

Ugeavisen Aabenraa

Dronningen fejrede uforglemmelig begivenhed: - Denne markering var jeg mest ked af at undvære i 2020

Ugeavisen Aabenraa

Borgmesteren var lettet efter besøg: Det eneste, vi manglede, var at synge en sang

Ugeavisen Aabenraa

En lille ændring får stor betydning for dette års DHL-stafet: Kan holdes helt uden restriktioner

Ugeavisen Aabenraa

Flere hundrede bød dronningen velkommen med klapsalver: Thea, Esther og Aviaaja kom helt tæt på dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Her er programmet for kongehusets fejring af Genforeningen: Dronningen besøger fire kommuner på én dag

Ugeavisen Aabenraa

Her er Aabenraas gave til dronningen: Får smykke med speciel historie

Ugeavisen Aabenraa

Elever med på historisk billede: Endelig får Anna og Lasse mødt dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Padborg Fjernvarme bruger lokale potentialer og skaber grøn energi

Ugeavisen Aabenraa

Ingen publikum i Genforeningsparken: Sådan kan du være med til dronningens besøg

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: Weekendens konfirmationer i Aabenraa, Rise og Bov

Annonce