Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Se video: 40 meter høj skorsten blev lagt ned i ét stykke

Arwos tog den 40 meter høje skorsten ved rensningsanlægget på Stegholt. Udskiftningen af udsugningsanlægget gjorde skorstenen overflødig. Udluftningen af gasser fra rensning af spildevandet sendes nu gennem små biofiltre i stedet.
Annonce

Aabenraa: En 40 meter høj skorsten blev 40 meter lang efter, at den blev lagt ned torsdag morgen. Stille og roligt ved hjælp af en kæmpekran, der løftede skorstenen op fra soklen og herefter lagde den ned på paller.

Det var skorstenen ved Arwos' rensningsanlæg på Stegholt, som dermed blev taget ud af drift og sendt til skrot.

Der er ikke længere brug for den, fortæller driftsansvarlig Henrik Hansen, Arwos.

- Skorstenen er fra 1991 og er sådan set overflødig. I forbindelse med at vi har skiftet vores slamafvanding, så skulle vi have lavet ny udsugning. Og hele det gamle udsugningsanlæg skiftede luften i hele den store bygning - hele tiden. Det vil sige, at også varmen blev bare pustet ud til ingen verdens nytte. I stedet for at brug to 40 kilowatts motorer, der skulle trække anlægget, har vi nu fire motorer under én kilowatt per styk. Så vi sparer jo en masse strøm. Og vi sparer varme. Det var derfor, vi gjorde det. Selve det at fjerne skorstenen kunne vi godt have ventet med - men på grund af det her corona ville vi gerne sætte noget i gang for de lokale håndværkere, så valgte vi at gøre det nu.

Skorstenen har som sådan ikke renset noget. Den har fungeret som "udstødningen" fra udsugningen, forklarer Henrik Hansen.

- I spildevand er der svovlbrinte og nogle andre gasser - de er så bare kommet højt op. Svovlbrinten og de øvrige gasser fanges nu i biofiltre, som minder om en faskine. De holder i to-tre år og skal så bare skiftes

Arwos sparer ikke kun strøm og varme, påpeger Henrik Hansen.

- Vi sparer også det årlige tilsyn på skorstenen. Det er blandt andet også derfor, vi piller den ned.

Nedtagningen af skorstenen gik lidt hurtigere end forventet. Fra at håndværkerne gik i gang torsdag morgen kl. 7 og til den lå sikkert på langs på jorden, gik der under to timer.

Den 40 meter høje skorsten vedrensninsganlægget på Stegholt blev lagt ned i ét stykke. Foto: Kristian Aaskov, Arwos
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce