Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sidste stik: Yderligere 243 borgere og ansatte er nu færdigvaccineret

Sådan så det ud ved en tidligere vaccination i Arena Aabenraa. Foto: Aabenraa Kommune

Aabenraa: Flere borgere og ansatte i Aabenraa Kommune er nu blevet færdigvaccineret. I alt fik 108 personer i weekenden deres andet vaccinationsstik i Grænsehallerne i Bov, mens 135 personer fik det i Arena Aabenraa.

- Vaccinationerne de seneste dage giver tro på lysere tider, og at vi kan skabe en mere tryg hverdag for både ansatte, borgere og pårørende. Jeg ser frem til, at vi snart modtager flere vacciner, så endnu flere sårbare borgere og vores frontpersonale kan blive vaccineret, siger social- og sundhedsdirektør i Aabenraa Kommune Karen Storgaard Larsen i en pressemeddelelse.

Alle, der netop har modtaget vaccinationen, havde fået deres første stik i weekenden 15.-16. januar. Det var borgere fra gruppe 2 – altså personer over 65 år, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp – samt de frontmedarbejdere, der 15.-16. januar havde fået de vaccinedoser, der var i overskud fra vaccinationen af disse borgere.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce