Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Skolebestyrelsesformand i Aabenraa: Det vigtigste er, at børnene trives

Skolebestyrelsesformand for Kongehøjskolen i Aabenraa, Martin Helt Brunsgaard, er glad for, at der var en plan klar, da nedlukning nummer to ramte efter juleferien. Foto: Mette Christine Schulz
Martin Helt Brunsgaard, skolebestyrelsesformand på Kongehøjskolen i Aabenraa, er glad for, at skolen denne gang var forberedt på corona-nedlukningen. Hans bedste råd til frustrerede forældre er ikke at have dårlig samvittighed over, hvad de ikke når i hjemmeundervisningen.
Annonce

Aabenraa: Hvor corona-nedlukningen i marts 2020 kom som en overraskelse for skolerne, så var de denne gang mere forberedte.

Det kan skolebestyrelsesformand for Kongehøjskolen i Aabenraa, Martin Helt Brunsgaard, tydeligt mærke, og han er glad for, at der var en plan klar, da nedlukning nummer to ramte efter juleferien.

- Skolen havde en plan klar til udlån af f.eks. iPads, så vi havde et godt teknisk setup til fjernundervisning. Der er selvfølgelig tekniske udfordringer, men dem har lærerne taget sig af, så vi har ikke hørt fra forældrene. Vi er også det sidste geled, hvor skolen er første geled, hvis man har udfordringer, siger han.

Han har selv oplevet tekniske udfordringer med sit yngste barn, som går i 4. klasse og dermed for første gang får undervisning via Teams.

- Det er jo helt nyt for hende, men det lærer hun hen ad vejen. Både hun og storebror i 8. klasse kører normalt skoleskema via Teams, og det lyder af meget med seks timer, men det fungerer fint for dem. Selvfølgelig er der udfordringer, men dem tackler man hen ad vejen, siger Martin Helt Brunsgaard.

Derfor har han også følgende gode råd til forældre, som er frustrerede over den nye hverdag med hjemmeundervisning.

- Gør det så godt, man kan. Man skal ikke have dårlig samvittighed over det, man ikke når. Det vigtigste er, at børnene trives. Det faglige skal de nok nå i en lang skolegang, siger han.



Gør det så godt, man kan. Man skal ikke have dårlig samvittighed over det, man ikke når. Det vigtigste er, at børnene trives. Det faglige skal de nok nå i en lang skolegang.

Martin Helt Brunsgaard


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce