Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Skolechef understreger alvoren: Der er ingen, der har fri

Der er rungende tomt på skolerne rundt omkring. På Tinglev Skole er der ikke engang nødpasning i denne uge. Alle de forældre, der ellers kunne benytte sig af ordningen, har selv fundet en løsning. Foto: Claus Thorsted
Aabenraa Kommunes 18 folkeskoler er godt i gang med nødundervisningen. De har grebet det forskelligt an, men skolechef Rasmus Andreassen synes, det tegner godt. Og så roser han forældrenes fleksibilitet.
Annonce

Aabenraa: Der var helt sikkert elever, der drog et lettelsens suk, da statsminister Mette Frederiksen sidste onsdag meddelte, at alle skoler ville være lukkede fra mandag og to uger frem.

De er blevet klogere.

På de 18 folkeskoler i Aabenraa Kommune har ledelse og lærere som alle andre steder haft travlt med at få stablet nødundervisning på benene, og det er skolechef Rasmus Andreassens klare opfattelse, at det indtil videre er løst godt.

- Jeg har ikke blandet mig i, hvordan de enkelte skoler skulle gøre det, så det løses forskelligt. Men jeg synes, det er løst godt alle steder, siger skolechefen, der dog har skrevet rundt til alle med en understregning af, at der ikke er nogen, der har fri - hverken elever eller lærer.

- Det vigtigt, at vi holder fast i det. For der kommer ingen erstatningsundervisning denne gang, som der gjorde det efter lock-outen i 2013, så det her er en undervisningssituation, siger Rasmus Andreassen.

For især afgangseleverne gælder det, at de har et pensum, de skal igennem.

- Så der kan godt være nogle, der bliver pressede, siger skolechefen.

Hvem siger, det her kun bliver 14 dage? Så vi kan ikke tillade os at se på det som "nu har vi lagt nogle onlineopgaver op", og så er det det.

Rasmus Andreassen, skolechef Aabenraa Kommune

Annonce

Der bliver rettet til

Han har tillid til, at lærerne har så stort kendskab til deres elever, at de ved, hvad der skal til.

- Det er jo ikke gjort med, at man bare smider en helt uoverskuelig mængde ud til en dreng i 3. klasse, ligesom der vil være nogle steder, hvor der er to travle forældre. Hvordan sikrer man dér, at Albert i 3.b. får lavet sine ting?, siger Rasmus Andreassen.

Der er også et ekstra hensyn at tage til de børn, der i forvejen er udfordrede.

- Det er bare sværere, når man ikke møder hinanden fysisk. Men vi vil evaluere og rette til løbende, efterhånden som vi gør os nogle erfaringer. Man skal huske på, at det her er nyt for alle, og det er gået rigtigt stærkt, så der er stadig 1000 spørgsmål at forholde sig til, siger skolechefen.

Annonce

Tak til forældrene

Også i forhold til at arrangere nødpasning for de yngste elever, hvis forældre "varetager kritiske arbejdsfunktioner i samfundet" har der været travlt.

Der er dog gået over al forventning. En sammentælling mandag viste, at der på de 18 skoler kun var omkring 35 elever, der samlet havde meldt ind med behov for pasning - antallet kan variere fra dag til dag.

- Jeg var lidt bekymret i forhold til nødpasning, men det har været helt ubegrundet. Det er flot, som forældrene har været gode til at finde løsninger, roser skolechefen, der fortæller, at selv om antallet er så lavt, så holder man fast i, at pasningen skal foregå på den enkelte skole.

- Flere kommuner samler eleverne, men vi holder fast i det princip, at alle skoler skal tilbyde nødpasning. Det giver god mening - dels i forhold til at begrænse smittefaren, dels for at sikre genkendelighed i forhold til børnene, siger Rasmus Andreassen.

Bekendtgørelse på vej

Undervisningsministeriet er i gang med en bekendtgørelse om nødundervisning i forbindelse med Covid-19. I udkastet står blandt andet:

  • Institutionen eller skolen skal gennem daglig kontakt sikre sig, at der gives ekstra støtte til børn og unge, som ikke får eller ikke kan forventes at få den nødvendige støtte i hjemmet til den undervisning, der som følge af lukning af institutionen eller skolen ikke kan gives på institutionen eller skolen.
  • Elever, kursister og deltagere har pligt til at deltage aktivt i nødundervisningen, hvis de har pligt til at deltage aktivt i den almindelige undervisning, som nødundervisningen erstatter.
  • Institutionen eller skolen registrerer elevers manglende aktive deltagelse i den nødundervisning, som de har pligt til at deltage i.
  • Når pligten til nødundervisning ophører, skal institutionen eller skolen ikke give erstatningsundervisning til elever, kursister eller deltagere. Institutionens eller skolens leder vurderer, om der for en eller flere elever, kursister eller deltagere undtagelsesvist er behov for at give supplerende undervisning eller anden faglig støtte.

Skolechef Rasmus Andreassen har kontakt med skolelederne i forhold til, hvilke tiltag der er gjort med hensyn til nødundervisning, men han har ingen planer om at gå ind og blande sig. Arkivfoto: Claus Thorsted
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce