Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sommerens søde delikatesser kommer på bordet

Biavlerne i Sønderjylland inviterer til den årlige jordbær-honning-dag. Det sker lørdag, 20. juni, på Museum Oldemorstoft. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Annonce
Padborg: Biavlerne i Biavlerforeningen Sønderjylland har haft travlt med at slynge forårshonning, og lørdag, 20. juni, byder de på smagsprøver på Museum Oldemorstoft i Padborg. Det er dog ikke kun honning på menuen – også en anden af sommerens delikatesser, nemlig søde jordbær, serveres ved arrangementet.
Bierne har i foråret haft travlt med at bestøve din haves frugttræer og -buske, markernes afgrøder og de vilde planter i naturen. Når bierne bestøver blomsterne, belønnes de med nektar. Bierne forarbejder nektaren, så den kan blive til den skønneste honning.
En af de planter, der har gavn af biernes arbejde, er jordbær.
Annonce

Harmonisk smag

Men jordbær og bier hænger sammen på flere måder. Den nyslyngede forårshonning har netop den fine og harmoniske smag, der indgår i en fuldendt symfoni sammen med de røde jordbær. Det kan alle få lov at smage, når Danmarks Biavlerforening fejrer den årlige Honning & Jordbærdag ved arrangementer landet over.
- Vi håber at rigtig mange vil slå vejen forbi i løbet af dagen, og smage symfonien af danske jordbær med nyslynget honning, og samtidig høre lidt om biernes vigtige opgave, når både afgrøder og vilde planter skal bestøves. Vi vil også kigge lidt til bierne og måske finder vi også dronningen, siger Irmgard Kolb fra Biavlerforeningen Sønderjylland
Biernes bestøvning er uhyre vigtig. For jordbærs vedkommende betyder biernes bestøvning bl.a. større og mere velformede jordbær. Desuden bliver jordbærrene rødere og sødere, og så holder de længere.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce