Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Spærret indtil august: Derfor er der to store vejarbejder i gang på samme tid i centrum af Aabenraa

Egentlig skulle vejarbejdet på Løgumklostervej have været færdigt i april, men Arwos oplevede ikke den store trafik under det oprindelige arbejde i krydset Hjarupvej og Toften og valgte derfor at søge kommunen om at udvide arbejdet til at omfatte hele Løgumklostervej ned til Jernbanegade. På den måde undgår man nemlig at spærre igen på et senere tidspunkt. Foto: Mette Christine Schulz
Arwos valgte at udvide deres arbejde på Løgumklostervej for ikke at skulle spærre vejen igen på et senere tidspunkt. Under vejen ligger nemlig hele ryggraden i det kloaksystem, som dækker kvartererne i nærheden.

Aabenraa: Hvis du kører i bil i denne tid, kan du ikke undgå at møde afspærringer og omkørselsskilte. To centrale veje - Løgumklostervej og Møllemærsk - er nemlig spærret enten helt eller delvist på grund af et større arbejde i jorden under vejene, og det giver udfordringer for bilisterne, som skal finde alternative ruter gennem byen.

At det er blevet sådan, var slet ikke meningen fra begyndelsen. Her var det nemlig planlagt sådan, at arbejdet på Løgumklostervej skulle være afsluttet, når arbejdet på Møllemærsk skulle begynde.

Men Arwos valgte at søge kommunen om tilladelse til at udvide arbejdet på Løgumklostervej til august, og det er derfor, at de to vejarbejder nu kolliderer.  Møllemærsk-arbejdet var nemlig planlagt lang tid i forvejen, da det kun kan laves om foråret og sommeren.

Annonce

- Løgumklostervej er ryggraden i det kloaksystem, som dækker området med sidegader som Hjarupvej, Toften, Kolstrup og Bjerggade. Lige nu er området fælleskloakeret, men der skal lægges to nye kloakledninger til regn- og spildevand i vejbanen, og det er en stor opgave. Undervejs i arbejdet med Hjarupvej oplevede vi ikke særlig stor trafik på Løgumklostervej, og derfor tænkte vi, at det var en fordel at gøre hele arbejdet nu og tage hele Løgumklostervej med, forklarer Christoffer Hansen, som er afdelingsleder på projektet for Arwos.

Nu, det gør mindst ondt

Hvis Arwos havde valgt at holde sig til den oprindelige plan, havde vejen været åben igen fra den 9. april. Men det havde betydet, at Løgumklostervej skulle spærres igen senere for at gøre arbejdet færdigt.

- Vi vil gerne gøre arbejdet på det tidspunkt, hvor det gør mindst ondt. Det er selvfølgelig ikke gunstigt, at det sker på samme tidspunkt som Møllemærsk er spærret, men på den her måde er vi så helt færdige med arbejdet på Løgumklostervej, når samfundet er åbent helt op igen, fortæller Christoffer Hansen.

Løgumklostervej er ryggraden i hele det store kloaksystem, som binder naboområderne sammen. Under vejen gemmer der sig masser af forskellige slags ledninger, som er vigtig for området. Arbejdet nu består i at erstatte den ene nuværende kloakledning med to ny, så regn- og spildevand kommer i hver sin ledning. Foto: Mette Christine Schulz

Den plan havde man hos Aabenraa Kommune forståelse for, da Arwos søgte om at få lov til at udvide arbejdet.

- Vi vurderede, at da samfundet ikke er 100 procent oppe og køre endnu, var der ikke de store konflikter. Arwos fandt det fordelagtigt at gå videre, og vi sagde som vejmyndighed, at den trafik kan vi godt få til at trække med de to veje lukket. Vi ved, at det altid giver gener, og det var heller ikke nogen fed beslutning at sige, at vi nu lukker Løgumklostervej igen, for vi synes, den har været lukket nok, men det handler om at genere trafikken mindst muligt, forklarer Keld Rysgaard, som er teamleder i trafik og anlæg i Aabenraa Kommune.

Annonce

En vej under vejen

Der er nemlig ikke kun jord under vejene. Her er der en ekstra vej gemt af vigtig infrastruktur i form af kloakledninger, vandforsyning, fiberkabler, fjernvarmesystemer og nogle steder gasledninger, som også skal vedligeholdes.

- Jeg tror ikke, trafikanterne tænker over, hvad der ligger nede under vejene. Men vi har en pligt til at koordinere med alle de ledningsejere hver gang, vi skal lægge ny asfalt, eller der skal graves op et sted. Er der noget, I skal have ordnet, nu hvor vi er i gang alligevel? Vores hovedopgave består af balancen mellem at afvikle trafikken ordentligt, holde vejen i god stand og koordinere med ledningsejerne. Og de ledninger går altså i stykker en gang imellem, siger Keld Rysgaard.

Begge veje er planlagt til at åbne igen i august. Løgumklostervej er kun lukket i østgående retning, mens Møllemærsk er helt spærret for gennemkørende trafik.

Derfor arbejder de på Løgumklostervej

Arwos skal lægge to nye kloakledninger til regn- og spildevand i vejbanen.

Lige nu er området fælleskloakeret, det betyder at regn- og vejvand løber i samme kloak som husenes spildevand. For at mindske overløb til fjorden, skal fællessystemet derfor adskilles.

Derudover etableres stikledninger på tværs af Løgumklostervej i området.

Under Løgumklostervej løber det kloaksystem, som dækker hele naboområdet. Ved at udvide arbejdet skal Arwos ikke igen lukke vejen, når Bjerggade, Toften og Kolstrup skal have lagt nye kloakledninger. De skal bare "hægtes" på de ledninger, som nu er i gang med at blive lagt under Løgumklostervej.


Vi ved, at det altid giver gener, og det var heller ikke nogen fed beslutning at sige, at vi nu lukker Løgumklostervej igen, for vi synes, den har været lukket nok, men det handler om at genere trafikken mindst muligt.

Keld Rysgaard, Aabenraa Kommune


Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Ny pride skal gøre folk klogere på LGBT: Uvidenhed er grobund for mange fordomme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Her er overblikket: Sådan kan du være med til den første pride i Aabenraa

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Aabenraa

Se billederne fra en fed koncert: D-A-D førte mig tilbage til de glade 90'ere

Ugeavisen Aabenraa

Jonas har selv været med til at tale Aabenraa ned: Jeg er stolt over den store opbakning, jeg mærker til ny pride

Ugeavisen Aabenraa

Marathonløb blev afviklet: - Det er surrealistisk

Ugeavisen Aabenraa

Karsten lever drømmen ud: Dropper skrivebordet for at blive naturvejleder

Ugeavisen Aabenraa

Rejselysten er for alvor tilbage: Folk står i kø for at få nyt pas

Ugeavisen Aabenraa

Supermarkeder lukrerer på mindre grænsehandel: Røde tal på bundlinjen er vendt til store overskud

Ugeavisen Aabenraa

Lone skal tage hånd om de social udsatte: De svageste får nu deres egen sygeplejerske

Ugeavisen Aabenraa

Dorte er eneste kandidat fra syd

Ugeavisen Aabenraa

Opfordring fra kommune til alle: Søg penge til at skabe en gul fest

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: De skal konfirmeres

Ugeavisen Aabenraa

Nyt byrum får hængekøjer og insekthotel

Ugeavisen Aabenraa

Dronningen fejrede uforglemmelig begivenhed: - Denne markering var jeg mest ked af at undvære i 2020

Ugeavisen Aabenraa

Borgmesteren var lettet efter besøg: Det eneste, vi manglede, var at synge en sang

Ugeavisen Aabenraa

En lille ændring får stor betydning for dette års DHL-stafet: Kan holdes helt uden restriktioner

Ugeavisen Aabenraa

Flere hundrede bød dronningen velkommen med klapsalver: Thea, Esther og Aviaaja kom helt tæt på dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Her er programmet for kongehusets fejring af Genforeningen: Dronningen besøger fire kommuner på én dag

Ugeavisen Aabenraa

Her er Aabenraas gave til dronningen: Får smykke med speciel historie

Ugeavisen Aabenraa

Elever med på historisk billede: Endelig får Anna og Lasse mødt dronningen

Ugeavisen Aabenraa

Padborg Fjernvarme bruger lokale potentialer og skaber grøn energi

Ugeavisen Aabenraa

Ingen publikum i Genforeningsparken: Sådan kan du være med til dronningens besøg

Ugeavisen Aabenraa

Se navnene: Weekendens konfirmationer i Aabenraa, Rise og Bov

Annonce