Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Styregruppe aflyser årets Stafet for Livet i Aabenraa

Stafet for Livet 2020 er af styregruppen blevet aflyst på grund af den verserende coronapandemi. Styregruppen håber at se flest mulige til støtte-arrangementet næste år den 4.-5. september. Lysceremonien er en af flere stemningsfulde indslag i Stafet for Livet, og den vil naturligvis blive en del af næste års program. Foto: Stafet for Livet
Som overalt i landet har styregruppen bag Stafet for Livet i Aabenraa nu også besluttet at aflyse arrangementet. Men man vender tilbage med et nyt Stafet for Livet i 2021.
Annonce

Aabenraa: Coronapandemien er langt fra under kontrol, og regeringen og sundhedsstyrelsen indskærper da også forsamlingsforbud og begrænsninger i social adfærd. På den baggrund har styregruppen bag støttearrangementet for Kræftens Bekæmpelse da også besluttet at aflyse årets Stafet for Livet. Lignende beslutning er blevet taget i langt de fleste byer, hvor man holder Stafet for Livet.

I en pressemeddelelse fortæller styregruppen, at man er sig bevidst, at hensynet til en særlig sårbar risiko-gruppe - samt usikkerhed om hele planlægningen - gør, at man finder det mest ansvarligt at aflyse arrangementet.

- Vi vil opfordre til, at alle, der har lyst til at deltage i Stafet For Livet, gør brug af muligheden for at deltage på én af de kommende stafetter i Danmark, se www.stafetforlivet.dk for datoer og stafetbyer, hedder det i pressemeddelelsen.

Annonce

Kommer næste år

- Vi ved, det er en højt værdsat begivenhed for de mange, som allerede har deltaget i en stafet i Danmark, og vi havde set frem til at afholde vores 5. stafet i Aabenraa i år. Vi håber, at I vil bakke op om arrangementet i weekenden 4. - 5. september 2021, så vi alle kan være med til at fejre livet, mindes dem, vi har mistet, og give håb og støtte til alle, der er ramt af kræft, siger Karsten Meyer Olesen på vegne af styregruppen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce