Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Sygehuset åbner dørene til stor folkefest: Kongehuset er inviteret

Sengebygningen som den ser ud i dag, hvor den står færdig efter flere års byggeri. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Den 20. februar bliver det nye akutsygehus i Aabenraa indviet. Det sker med en officiel del, hvor kongehus, ministre og folketing er inviteret, og med en stor folkefest, hvor borgerne kan komme ind bag kulissen og se alt fra moderne sengevask til kapellet, hvor der er gjort plads til både kristne og muslimske traditioner.
Annonce

Aabenraa: Der er lagt op til den helt store folkefest, når byggeriet af det nye akutsygehus i Aabenraa afsluttes efter næsten otte år med indvielsen af torsdag den 20. februar.

Sygehus Sønderjylland håber, at rigtig mange vil deltage i indvielsen, da der denne dag er en chance for at få et unikt indblik bag kulissen i det store nye sygehus.

- Vi gearer os til, at mellem 3500 og 4000 deltager, for sygehuset er en vigtig del af lokalsamfundet, og der er sikkert en nysgerrighed om, hvad det er, de bygger i Aabenraa. Nu åbner vi op og viser det hele frem, for vi synes, det er flot, og vi er stolte af det, fortæller Mikkel Andersen, som er presseansvarlig på Sygehus Sønderjylland.

Folkefesten bliver som et stort åbent hus, hvor man kan komme ind i det nye lager, det topmoderne laboratorium, det nye kapel, de to øverste etager i sengetårnet, som rummer sengeafsnit, og så kan man se den store sengevasker, som der kun findes meget få af i Danmark.

- Det er en bilvask bare til senge. Det er en virkelig stor maskine, som kommer til at spare os en masse ressourcer. Den kan nemlig vaske og tørre en seng på tre minutter, fortæller Mikkel Andersen.

Akutsygehuset

  • I 2012 tog Sygehus Sønderjylland første spadestik på den første af de to byggefaser af byggeriet af akutsygehuset i Aabenraa. Fase 1 stod færdig i 2014. Fase 2 er færdig i 2020.
  • Fase 2 omfatter bl.a. opførelsen af behandlings- og sengeafsnit, ombygning til apotek og laboratorium, samt ny intensivafdeling og laboratoriebygning. Herudover er der også bygget specialambulatorier samt en helikopterlandingsplads.

  • Byggeriet har et budget på cirka 750 millioner kroner og rummer 22.000 kvadratmeter.
  • Det samlede budget er på 1,25 milliarder, og sygehuset bliver i alt på knap 80.000 kvadratmeter.
  • De tre hvide "fingre" indeholder sengeafsnit med 120 sengepladser fordelt med 30 på hver etage. Alle er enestuer med eget toilet og bad.
  • Udover sengepladser i de nye bygninger skal der også være plads til det nye FAM (fælles akutmodtagelse) og andre sengeafsnit. Så i alt kommer der til at være 271 sengepladser på hele Sygehus Sønderjylland Aabenraa, når byggeriet er færdigt.
  • Sygehuset kan håndtere cirka 36.000 indlæggelser årligt og cirka 200.000 ambulante og andre typer af besøg årligt.
  • Indvielsen foregår torsdag den 20. februar fra klokken 14-18.
Annonce

250 særligt indbudte gæster

Sygetransporter, ambulancer og lægebiler vil også holde klar til et kig ind, og så er det også planen, at helikopteren skal være på sin nye plads ved sygehuset, så folk kan se den.

- Men det afhænger jo selvfølgelig af, hvad der sker i den virkelige verden, siger Mikkel Andersen.

Akutsygehuset har også fået et nyt kapel, som er åbent til indvielsen, og her er der gjort plads til både kristne og muslimske traditioner.

- Det er en vigtig del af et sygehus, at vi også kan sige farvel til dem, der dør. Det er en rigtig flot sal, der er blevet bygget, og der er gjort klar til kiste og stolerækker, men også til de rituelle afvaskninger, som muslimer bruger. Det er vigtigt også at huske dem, pointerer Mikkel Andersen.

De forskellige afdelinger på sygehuset vil også stå klar med stande, der vil være foredrag med forskere om den nye forskning på et sprog, så alle kan forstå det, og så slutter dagen med en musikalsk overraskelse, som sygehuset selv betegner som et navn af ret høj kaliber.

Imens folkefesten kører, vil der også være en officiel indvielse, hvor 250 særligt indbudte gæster vil fejre indvielsen. Her er både kongehus, regering, folketing med flere inviteret. Hvem, der kommer, kan sygehuset ikke afsløre endnu.

- Det er et lukket arrangement, og den eneste betydning, det får for folkefesten, er, at der er nogle ting, der er spærret af den første time, forklarer Mikkel Andersen.

JydskeVestkysten har henvendt sig til kongehusets kommunikationsafdeling for at høre, om der er blevet sagt ja til invitationen, men de har ikke svaret på henvendelsen.

Rengøringen er i fuld gang. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Trapper fra øverste plan og ned i den nye sengebygning. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Grundplan under den nye sengebygning. Det er herfra, elevatorerne kører op i det nye byggeri. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Repos over venteområdet. Herfra er der blandt andet adgang til intensiv. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Sådan kommer en sengestue til at se ud. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Søjler er næsten klar til på den nye intensivafdeling. Foto: Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Venteområde ved den nye blodprøvetagning. Bjørn Sørensen, Sygehus Sønderjylland
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce