Annonce
Ugeavisen Aabenraa

Synoptik i Aabenraa fejrer fødselsdag med konkurrence

For at deltage i Synoptiks konkurrence skal man senest den 27. februar indlevere sine briller hos Synoptik i Ramsherred.

Vind briller til de næste to årtier, tilbyder Synoptik, der i år fylder 85 år.

Annonce

AABENRAA: Her i januar 2016 er det 85 år siden optikerkæden Synoptik opstod. Det fejrer man med en konkurrence, der giver mulighed for at vinde briller til de næste 20 år. Det kræver blot, at man kan finde et eller flere par gamle briller frem, som repræsenterer f.eks.: 30'ernes minimalistiske sygekassebrille, 80'ernes store briller eller nutidens aktuelle brillemode.

Hos Synoptik i Ramsherred håber butikschef Marianna Willatzen på, at alle i Aabenraa har lyst til at lege med og kan finde nogle spændende, historiske briller frem fra gemmerne. Efter konkurrencen bliver alle indleverede briller klargjort og sendt til Synoptiks synsklinik i Ghana, hvor Synoptik hvert år hjælper tusindvis af ghanesere med et bedre syn.

- Det kunne da være spændende, hvis det er en af vores kunder, som løber med hovedpræmien, men selv hvis det ikke bliver sådan, glæder jeg mig til et gensyn med nogle af de briller, vi tidligere har haft på hylderne her i butikken, og dem, der er endnu ældre, siger Marianna Willatzen fra Synoptik.

Synoptik

Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har mere end 6000 butikker i 44 lande.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce